En verden af muligheder

En skole i verdensklasse

- en vision om en dimension

Netværket EVAM - En Verden Af Muligheder blev oprindeligt flettet sammen af Mellemfolkeligt Samvirke, Ibis, Red Barnet og SPF. På baggrund af to års udviklingsarbejde i dette netværk har vi interviewet de deltagende skoler, mens seminarier, amtscentre og kommuner har svaret på et spørgeskema. Det er der kommet en statusrapport ud af og i den en lang række intentioner og konklusioner. Vi har taget udgangspunkt i resultaterne fra rapporten i nedenstående artikel. Artiklen er blevet til i en arbejdsgruppe bestående af Ellen Farr, MS, Anja Mortensen, Carsten Skjoldborg og Torben Ulrik Nissen. Sidstnævnte har været pennefører.
Vi har ønsket at skabe en vision om en skole, der har implementeret den globale dimension i hverdagen. Det er altså en fremtidsvision, men mange af elementerne er i spil her og nu - og flere kan komme med. Den følgende række billeder vil vi sandsynligvis kunne tage under et besøg på en fremtidig, global skole.

Billede 1
Vi bevæger os igennem det grønne område på vej op til skolen. På den ene side af vejen er der plantet et stort udvalg af danske træer og buske på en skrænt. Den modsatte side er tilplantet med udenlandske, importerede planter. Der er små navneskilte ligesom i en botanisk have. Vi hører elever fra en tredjeklasse gå på opdagelse i den udenlandske afdeling. De har små verdenskort i hånden og sætter kryds, når de har fundet navn på og oprindelsesland til en plante. De startede i den danske afdeling for at få et indblik i den danske natur. Den kan være lige så overraskende fremmed for mange elever som eksotiske planter. Det er ganske symbolsk for måden at inddrage den globale dimension på her på stedet: Tag udgangspunkt i det lokale og nationale før udblikket til det globale.

Billede 2
Vi bliver budt velkommen af skilte på mange sprog. Nogle må vi gætte os til, men der står givet velkommen. I skolens forhal går vi direkte ind i verden. Et kæmpemæssigt verdenskort dækker væggen lige over for hovedindgangen. Vi går tættere på og kan se flag fra alle de lande, hvor skolens elever har en familiemæssig forbindelse til.
En kalender i mange farver og med et væld af symboler viser de forskellige helligdage og festdage, som skolens mange kulturer holder.
I et multikulturelt samfund må skolen også afspejle det multikulturelle, er argumentet for at byde alle kulturer velkommen på deres eget sprog til en dansk folkeskole.

Billede 3
Skolelederen byder også velkommen. Hun har netop været til møde i skoleforvaltningen om brug af kommunens venskabsbyer. De bliver brugt i forbindelse med skolens lejrskoler og udvekslingsrejser. Skolen har nu udbygget deres netværk til udenlandske skoler, så alle klasser har en venskabsklasse uden for Danmarks grænser. Det giver også mulighed for en løbende kommunikation på nettet. Kommunen vil overveje at få et par venskabsbyer i den tredje verden. Det går skolen varmt ind for, da det vil give nye muligheder for det direkte personlige kulturmøde. Den type møder bliver vurderet højest af både lærere og elever, når man tale sammen om, hvor det rykker.
Skolelederen har været med fra starten, da skolen blev tilbudt at træde ind i netværket af skoler, seminarier, amtscentre og NGO'er for at fremme implementeringen af den globale dimension i undervisningen. "Jeg synes, det var en oplagt mulighed for at sætte fokus på det internationale og samle mange af de spredte initiativer på området. Det skulle være en fælles og samlet indsats, for det er et fælles anliggende. Det har været et vigtigt signal, at jeg som skoleleder har været synlig og aktiv fra starten i organiseringen af dette udviklingsarbejde. Vi har fået den globale dimension skrevet ind i skolens værdigrundlag, har udarbejdet en lokal læseplan og handleplan."
Det er blevet til et must for alle lærere at medtænke den globale dimension. Skolelederen er nu mere med på sidelinjen, men i alle hendes medarbejdersamtaler indgår arbejdet med den globale dimension, og hvordan den er tænkt ind i undervisningen som en hverdagsdimension. Det skal alle have gjort sig klart.

Billede 4
Vi møder en repræsentant fra det internationale udvalg på skolen: "Vi har organiseret os i et internationalt udvalg, hvor vi har bestræbt os på at få så mange områder som muligt med. Der sidder repræsentanter fra pædagogisk servicecenter, fra alle afdelinger, fra ledelsen og fra elevrådet. Vi forsøger samtidig at tilgodese, at forskellige faggrupper er repræsenteret. Det skaber en stor spredning af ideerne og en større bevidsthed om den globale dimension og sikrer, at globale og interkulturelle aspekter integreres i alle fag.
Men der skal kanaliseres ressourcer til et sådant udviklingsarbejde. Uden støtte bliver det for surt. Det kan blive opfattet som, at der nu kommer en ny arbejdsopgave. Vi har derfor gjort meget ud af at udarbejde en læseplan, der sammen med et idekatalog giver inspiration gennem nogle konkrete redskaber til alle klassetrin, til alle fag. Vi har stillet mål på for de enkelte klassetrin og fag. Mange steder står der kan, men der står også nogle steder skal. Vi siger, at der ikke kan være udvikling uden genbrug. Derfor har vi drejet noget af det, vi allerede gør, til at indeholde en global dimension. Vi skaber en ny sammenhæng af gamle og nye elementer. Det er sket sammen med andre skoler i netværket. Læseplaner for fagene, ideer og erfaringer lægges ud på netværkets hjemmeside. Vi har skabt et efteruddannelsesprogram i samarbejde med det lokale seminarium og amtscenter. En af de helt vigtige pointer på vores efteruddannelseskurser er netop at vise, hvordan den globale dimension kan indgå i alle fag i hverdagen - og skabe sammenhæng i undervisningen. Det har været en øjenåbner for mange lærere. Vi er nået dertil, at havde vi ikke den globale dimension som en af de røde tråde i undervisningen, måtte vi opfinde den."

Billede 5
Vi stikker hovedet ind i 9.b. Hele klassen lytter til morgennyhederne fra program 1.
Det sker hver morgen. Det er blevet en tradition, at lærerne på skift forbereder sig ved at lytte til nyhederne en time før. Det kunne jo være, at man lige skulle have check på en historisk begivenhed eller andet, der kan belyse baggrunden for en nyhed.
Eleverne skiftes til at notere overskrifter og stikord ned på tavlen. Et verdenskort hænger ved siden af.
Eleverne sidder helt stille. Nogle lægger mere vægt på morgen end nyhederne, men da morgennyhederne er ovre, ser alle op på læreren.
Lærerne spørger eleverne om hvilke af nyhederne, der er opfølgning på begivenheder fra de foregående dage og hvilke er helt nye sager. Der bliver peget på verdenskortet for at få begivenhederne geografisk placerede. Eleverne får mulighed for at stille spørgsmål, når der er noget at undre sig over, eller når sammenhængene ikke er helt tydelige.
Begivenhederne kan blive udgangspunkt for at gå videre i dagens undervisning og inddrage spørgsmålene i forskellige fag, da én lærer ikke kan dække alle globale spørgsmål og problemstillinger. Eleverne kan også gå på internettet for at foretage research. I engelsk, tysk og fransk følger man nogle dage op ved at lytte til eller vise disses landes nyhedsudsendelser.

Billede 6
3. c taler om deres besøg på naboskolen, hvor de har meget få elever med anden kulturel baggrund. Der er mange ord, der trænger sig på i de ivrige munde. Fingre peger og bevæger sig i kamp om at få ordet. Vi noterer spørgsmål og udtalelser som:
"Hvor var det mærkeligt, at de slet ikke havde et verdenskort i deres klasse." "Hvorfor stod der ikke velkommen på urdu, som her på skolen"? "Holder de ikke fest på deres skole, når Ramadanen er ovre"? "Jeg ville føle mig meget udenfor, hvis jeg gik i den klasse". "Det må være kedeligt med så mange, der ligner hinanden". " Det var rigtig sjovt at møde nogle fra en anden skole". Det var også sjovt at have besøg af en anden lærer".
Vi spørger, om der slet ikke er problemer med at være mange forskellige sammen. Det er der naturligvis, lyder svarene, men fordelene vejer tungere end ulemperne, kan vi konkludere ud fra elevernes eksempler og svar.
Skolen har en grundholdning til konflikter, hvor en konflikt også kan ses som en mulighed, et udgangspunkt for at skabe en udvikling. Derfor er der øvelser i konflikthåndtering i mange af de forløb, der handler om interkulturel kompetence. Det er et område, som alle klasser tager op i løbet af et skoleår. Det indgår i læseplanen, og der er øvelser at hente i idekataloget som fx ideer til dilemmaer, Forum Teater med interkulturelle vinkler og ideer til forældremøder.

Billede 7
I 5. b er klassen i gang med at afslutte et forløb om børns rettigheder. Det er blevet en indbygget del af klassens evaluering at se på verdenskortet, som hænger på bagvæggen. Kortet er ikke fabriksfremstillet. Det er tegnet op via et verdenskort på en overheadprojektor. Det var oprindelig kun med streger, der viste omrids af kontinenter, have og landegrænser. Klassen har haft det siden 1. klasse. Det bruger man også i andre klasser på skolen også. Hver gang klassen har haft et emne eller et projekt, ser man på verdenskortet for at finde ud af, om man har været uden for de danske grænser. Har man blot talt lidt om et land og fundet det på kortet, sætter man en gul knappenål i landet. Har man arbejdet grundigere med et land, får det en rød knappenål. Der er stadig hvide pletter på landkortet, men spørger man eleverne om navnene på nogle af disse lande, kan de dem godt. Som Casper siger: "Jeg bliver da nysgerrig over at se på de hvide pletter hver dag. Jeg har set i et atlas for at finde navnene. Det er som at være opdagelsesrejsende i gamle dage, hvor de slet ikke kendte landene. Vi har haft et emne sidste år om opdagelsesrejser. I kan selv se på kortet, hvordan vi har indtegnet ruterne for Vasco Da Gama, Magellan, og her Columbus. Hele den prikkede røde streg er Marco Polos rute til Kina. I kan se de har numre. Ovre i reolen står mapperne fra sidste år. Kigger man efter numrene der, kan man finde det, vi har arbejdet med om de forskellige opdagelsesrejsende."

Billede 8
7. klasse har været på research i lokalområdet. Hvilke globale spor kan vi finde i det lokale, hed overskriften. Kommunens logo er stemplet på alle de lande, man har fundet en forbindelse til. Elever og forældre var overrasket over hvor mange lande, der faktisk er på det lokale landkort, de mange tråde der breder sig ud fra en almindelig dansk kommune, hvor meget det globale indgår.
Som et led i klassens skolevejledning har eleverne haft repræsentanter fra forskellige erhverv ude og fortælle om hvilke kvalifikationer, det kræver at arbejde med internationale relationer. Det er en måde at inddrage omverden på. Her får eleverne en opfattelse af, at det drejer sig om at have mellemmenneskelig forståelse, men også om internationale kvalifikationer, hvor de interkulturelle og sproglige kompetencer er vigtige.
Skolen forsøger at gå på begge disse ben.

Billede 9
4. b arbejder med stamtræer. Alle stamtræerne er hængt op som en frise. De globale rødder ender i et fælles verdenskort. Der går tråde ud fra de samme lande til en samling laminerede blade. Alle elever har skrevet små livshistorier fra deres families liv. Hvert land har en samling af livshistorier fra skolens elever. Nogle lande har mange blade heriblandt Danmark, fra andre lande er der kun en enkelt livshistorie. Livshistorierne bliver kædet sammen med landenes historie.
Der er eksempler på, hvordan ældre klasser kommer tilbage til deres stamtræer og livshistorier, når de arbejder med en problemstilling fra et af de lande, der er med på det fælles verdenskort. Kommer der nye elever til klassen, opfordres de til at fremstille deres eget stamtræ, så de også på den måde bliver en del af klassens fællesskab.

Billede 10
I indskolingen har de arbejdet med skolen i gamle dage. Bedsteforældre er blevet inviteret ind på skolen for at fortælle om gamle dage. Det er blevet til mange historier om både skole og hverdag, da bedste var barn. Det er lykkedes at få bedsteforældre med forskellige kulturel baggrund til at møde op og fortælle. Eleverne har tegnet og skrevet småhistorier ud fra de gamles beretninger. Nogle af historierne er på bånd. Det har overrasket børnene hvor mange ligheder, der var mellem historier fra danske bedsteforældre og bedsteforældre fra andre kulturer. Eleverne er ivrige efter at prøve os af. Vi får en historie om en dreng i gamle dage. Han stod op ved solopgang og gik i marken med køerne efter de var malket. Han havde ikke engang i strømper i træskoene, og han gik kun i skole hver anden dag. De var virkelig fattige i familien. Hvilket land, tror I, han kom fra? Vi siger tøvende Danmark. Det er rigtigt, men det havde også været rigtigt, hvis vi havde sagt Tyrkiet, for Alis bedstefar har nemlig fortalt næsten den samme historie som Katrines bedstefar. Det synes eleverne er en rigtig god pointe. Det synes vi også.

Billede 11
Hjemmeområderne har navn efter en verdensdel. Skilte viser, at Sydamerika ligger nede ad anden gang til venstre. Vi går derned med indre billeder af Pampassen, højlandsindianere og spyttende lamaer. Nogle af de indre billeder bliver til ydre. Gangen ned til Sydamerika er fyldt med billeder og kort, men også elevarbejder. De er placeret omkring et kort over Sydamerika. Nogle elevprodukter har en pil hen til et sydamerikansk land, fordi eleven har arbejdet med et spørgsmål herfra. Andre produkter går på tværs af flere lande og handler mere om overordnede spørgsmål som fattigdom, miljø eller handel.
Der er tre klasser i hjemmeområdet. De flytter verdensdel gennem hele skoleforløbet. De er selv med til at indrette fællesrummet. Men klasser fra andre hjemmeområder kan godt sætte deres præg på det sydamerikanske hjemmeområde, hvis de arbejder med sydamerikanske vinkler. På denne måde kommer klasserne rundt i hinandens områder og får et tilhørsforhold til hele skolen. Vi bemærker, at der ikke er tegn på hærværk.

Billede 12
Det pædagogiske servicecenter er på mange måder et center for skolens aktiviteter.
At skolen sætter fokus på den globale dimension fremgår tydeligt, når man går rundt her. En del af centret kaldes "verdenshjørnet". Der er en permanent udstilling af billeder fra hele verden. Eleverne kan også låne denne billedsamling i en lamineret udgave. I forbindelse med udstillingen er der eksempler på, hvordan eleverne har arbejdet med billederne. I "verdenshjørnet" er der flere eksempler på elevprodukter, når en klasse har arbejdet med den globale dimension i et fag. Det virker meget inspirerende på både elever og lærere. Der findes en samlet oversigt over alle de af skolens materialer, som omhandler den globale dimension. Det gør det let for lærere og elever at finde relevante materialer. Ved en række computere hænger der fra loftet laminerede sedler med oplysninger om gode globale links.
Til hvert møde i Pædagogisk Råd bliver lærerne opdateret med nyheder fra bibliotekaren. Pædagogisk servicecenter tager sig også af at redigere ""verdenshjørnet" på skolens hjemmeside i samarbejde med internationalt udvalg. Nyheder om undervisningsforløb og elevprodukter bliver offentliggjort her. Da skolens hjemmeside er med som et link på EVAM's hjemmeside, kan andre skoler let få adgang til skolens opdatering af arbejdet med den globale dimension. Også mange forældre benytter sig af muligheden for at følge med.
Forældre kan også få direkte indblik i skolens arbejde med den globale dimension, når de inviteres til projektafslutninger og debataftener, hvor forældrene kan fremkomme med deres synspunkter og holdninger.

Billede 13
Teamet på 6. klassetrin holder møde for at se på næste uges skema, der bliver lagt i fællesskab. Hele skolen har fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen, og det har teamet her lært at sætte pris på. Man har bl.a. skolens globale læseplan og klassetrinnets årsplan liggende på bordet. Man checker også regelmæssigt hjemmesiden fra EVAM for at se, om kolleger fra andre skoler har lagt nogle ideer til undervisningsforløb eller øvelser ud til inspiration. 6. klassetrins sidste forløb om truede dyr, klasserne arbejdede med i engelsk, billedkunst og naturfag, har teamet lagt ud på EVAM's hjemmeside.
Teamet gennemgår også de mange ideer, som eleverne har givet for at se, hvordan de kan passe sammen med et nyt projekt.
Man er enige om at benytte tilbudet fra NGO'erne om at sende gæstelærere til skolerne. Det har man tidligere haft meget gode erfaringer med. Lærerne er blevet bevidste om, hvor vigtig en ressource gæstelærere er i arbejdet med den globale dimension.

Billede 14
I forbindelse med lærernes efteruddannelse er der planlagt en studiekreds om at fremstille undervisningsmaterialer og -ideer. Det sker i samarbejde mellem seminariet, amtscentret forskellige NGO'ere og andre skoler fra det lokale netværk. Det har vist sig at være en stor synergieffekt i dette arbejde, hvor videndeling er blevet til en naturlig del af samarbejdet. Netværkets skoler får løbende materialer fra NGO'erne til afprøvning. Lærerne melder tilbage og drøfter materialernes brugbarhed. NGO'erne er desuden interesserede i at få en fornemmelse af, hvilke materialer lærerne savner i arbejdet med udvalgte temaer. NGO'erne kan på denne baggrund lettere styre udvikling af nye materialer efter læreres og elevers ønsker. Erfaringer fra afprøvning af materialer kan også give faglærere blod på tanden til selv at udvikle materialer. Som en del af studiekredsens arbejde mødes faglærere på tværs af skoler for at udarbejde egne ideer til undervisningsforløb. Disse bliver spredt via EVAM's hjemmeside, men nogle finder også vej til NGO'ernes forlag.

Billede 15
Der er indkaldt til forældremøde på 9. klassetrin. Eleverne har været på udvekslingsbesøg med indlagt udlandspraktik og skal nu forberede et genbesøg. En af lærerne har været på den udenlandske skole på job-swop i perioden før og under elevernes besøg.
På forældremødet skal man bl.a. drøfte, hvad det kræver af forældre, og hvad kan forældre få ud af det. Der vil også blive givet en orientering om uddannelse i udlandet og om et alternativt skoleår i et andet land.
Da man tidligere har haft problemer med elevers kulturmøde i udlandet, har man skabt en tradition for at skabe kulturmøder i flere faser. De mindste klasser møder elever fra andre lokale skoler, som har et anderledes elevklientel end skolen har. De kommer på hyttetur i Danmark og møder lokale elever her. Den første tur til udlandet går til Norge eller Sverige. De ældste klasser får mulighed for at komme i praktik i et europæisk land eller på et udvekslingsbesøg. Det direkte møde med andre er blevet meget højt prioriteret i skolens budget. Og skolebestyrelsen bakker op.

Billede 16
Skolebestyrelsen har hele tiden været positiv over for skolens ønske om at få en klar international profil. Det ses også af skolens budget med midler til lejrskoler, lærernes efteruddannelse, featurearrangementer, materialer mm. Alle elever skal opleve en skoleudveksling, har skolebestyrelsen bakket op om. Desuden har bestyrelsen været inde i beslutningen om, at hver klasse adopterer et barn fra et tredjeverdensland. Eleverne skal selv skaffe penge til veje, men skolen er garant for betalingen.
Det har været vigtigt for skolebestyrelsen, at der er mange muligheder for forældre at følge med i arbejdet med den globale dimension. Det er derfor væsentligt med skolens hjemmeside med "verdenshjørnet", forældremøder, hvor der er lejlighed til at høre om elevernes udbytte, featureuger med et globalt perspektiv. Forældre kan desuden komme på besøg, men også involvere sig som gæstelærer.

Billede 17
Selv om det er kendetegnende for skolen, at den har formået at få den globale dimension til at være en integreret del af skolens hverdag afsætter man også tid til en featureuge. Både lærere, elever og forældre synes, det er godt med en periode, hvor alle arbejder med samme tema samtidigt. Den virker som gensidig inspiration, da de mange aktiviteter bliver taget op af andre, eller nye ideer opstår.
Udadtil bliver det en tydelig markering af, at skolen har fokus på den globale dimension. Man inddrager lokalpressen, forældre, lokale organisationer, erhverv med internationale forbindelse.
I år er det overordnede tema menneskerettigheder. Klasserne arbejder i nogle lektioner i deres egen klasse, i andre lektioner er eleverne delt lodret. Skolen summer af liv. Der er fuld gang i værkstederne, der bliver malet og hamret, verden bliver hentet ind via nettet, dramagrupper øver sig, forældre og gæstelærere kommer med oplæg, der bliver hentet materiale til den daglige avis.
Featureugen er også et af de tidspunkter, hvor skolen har praktikanter. Skolen har interesse i at få ekstra lærerkræfter til at løfte opgaven med en stort anlagt featureuge med forberedelse og efterbehandling. De studerende er interesserede i at komme i praktik på skolen. De får på den måde mulighed for at kombinere teori og praksis. Seminariet har sat fokus på at integrere interkulturelle og globale perspektiver i alle fag. Praktikken aftales mellem praktikvejlederne på seminariet, de studerende og praktiklærerne fra skolen i god tid, så der skabes en sammenhæng mellem skolens ønsker og seminariets muligheder for at integrere dem i undervisningen af de studerende.

Billede 18
I den afsluttende samtale med skolelederen og det internationale udvalg får vi ridset udviklingen mod den globale skole op. Vi lægger mærke til, at kaffen har Max Havelar mærke på. Der skal være sammenhæng mellem, hvad vi siger og gør, er holdningen. "Vi skal altid tænke på os selv som rollemodeller".
"Det var vigtigt, at ministeriet besluttede sig til at præcisere rammerne for den globale dimension. Den blev formelt og i praksis ligestillet med de tre øvrige dimensioner. Og det er jo oplagt at inddrage praktisk-musiske aktiviteter i den globale dimension, give et sådant projektarbejde et grønt islæt - og it er en selvfølgelighed for både elever og lærere. Der blev skabt en god sammenhæng mellem dimensionerne. Vi har arbejdet på den måde et stykke tid, men det var væsentligt, at rammerne blev klare.
Det gav kommunen et ekstra skub til at få fælles læseplaner og handleplaner på området. Samtidig blev det lettere at få ressourcer til dette arbejde. Da alle skoler skulle inddrage den globale dimension blev vores lokale netværk styrket. Interessen for at få ideer til globale temaer var ganske enkelt steget.
Som en logisk konsekvens fik det indflydelse på seminarierne, så den globale dimension kom til at indgå i læreruddannelsen. Det har vi meget glæde af. Dels får vi praktikanter, som har en bedre baggrund for at se på fagene med globale øjne, dels har seminariet i samarbejde med amtscentre og pædagogiske centre givet gode efteruddannelsestilbud til lærerne. Mange lærere udtrykker stor tilfredshed med disse workshops, hvor de selv har indflydelse på, hvad overskrifterne skal være. De mange regionale kursustilbud sammen med netværkets idekatalog gør spredningen af arbejdet med den globale dimension meget effektiv.
Der er ingen tvivl om, at ledelsen skal være aktiv i forbindelse med implementeringen af det globale på skolen. Det viser vores eksempel med al tydelighed. Den klare organisering af internationalt udvalg på skolen betyder, at alle får de nødvendige informationer, og alle bliver hørt.
Når læreren og teamet ser den globale dimension som én af de røde tråde for undervisning på alle klassetrin og i alle fag, så er implementeringen i skolens hverdag sikret. Skolen bliver stedet, hvor man underviser lokalt og tænker globalt.