Verdensrummet

- et rum for læring om den tredje verden


af Torben Ulrik Nissen, SPF

Fra tæring til læring
Skolen havde en gammel værkstedsbygning, som var godt tæret af tiden. Stedet blev mest benyttet til at smide ting ind i. Ting som måske kunne bruges af nogen engang til et eller andet, men som burde være blevet smidt ud i stedet: en ophobning af kasseret inventar, tidligere elevprodukter fra projekter og projektopgaver, dåser med indtørret maling og kulisser fra en glemt teaterforestilling. Kun særligt forurenende maleraktiviteter foregik efterhånden i lokalet, foruden parkering af lærercykler. Gardinerne var trukket for, så ingen skulle se lokalet i forfald - et rum i tæring.
Efter udstillingen Klode 95 fik vi ideen til at få skabt en miniudgave i Ungdomsbyen. En udstilling med vinkler på den tredje verden kunne blive en spændende og inspirerende ramme om den række af kurser, som organisationer som IBIS, Mellemfolkeligt Samvirke, Folkekirkens Nødhjælp, Det Danske Center for Menneskerettigheder, Red Barnet m. fl. afholder i Ungdomsbyen. Alle disse kurser knytter sig tematisk til den tredje verden. Organisationerne var med på ideen og har bakket os op med materialer og gode forslag. DANIDA syntes heldigvis også godt om projektet. Så godt, at vi fik en bevilling til at indrette et lokale og desuden til en konsulentordning for organisationerne.
Den gamle værkstedsbygning var stedet, vi havde til rådighed. Det lignede på mange måder et undervisningslokale i den tredje verden, men det var ikke et situationsbillede af et mangelfuldt undervisningsmiljø, vi ville skabe. Vi gik i stedet i gang med at rydde lokalet, tegne skitser til indretning og diskutere hvordan vi kunne udvikle nogle mere utraditionelle rammer for et undervisningslokale, der også skulle fungere som en udstilling. Langsomt tog rummet form og blev til et rum for læring.

Verdens Gang
Indholdet i Verdensrummet fokuserer på problemstillinger fra fortid og nutid og på samspillet og modspillet mellem Nord og Syd på kloden. Der er lagt vægt på, at eleverne skal få en mængde indtryk på den begrænsede plads, der er til rådighed. Det giver også gode og udfordrende rammer for de mange kurser i lokalet.
Fra den virkelige verden træder man ind i et forrum, der er præget af graffiti. En elev fra en af vore 10. klasser har malet to kulturer fra nord og syd over for hinanden. På den ene endevæg er der malet en jordklode med teksten: Verden er skæv. Skæv i fordelingen af blandt andet ressourcer og i levestandard.
På en dobbeltdør har vi sat billeder af børn fra hele verden op. Børnene og de unge er i centrum for de kurser, der foregår i Verdensrummet. Målgruppen for kurserne er ligeledes børn og unge. På bagsiden af dørene er der omtale af børns rettigheder og børns vilkår.
Gennem dobbeltdøren går man ind i Verdens Gang, som i vor beskedne udgave måler 15 meter. Vi har bygget en midtervæg op i en bred gang for at få nogle flere kvadratmeter til udstillingsbrug. Samtidig giver det en tydeligere fornemmelse af en gang, man skal igennem. Det bliver en historisk gang gennem nogle af fortidens højkulturer illustreret af fire store billedcollager: Ægypten med pyramiderne, Zimbabwe med den store ringmur og borg, Inka- og Atztekerkulturen med bygningsværkerne Machu Pichu og Teotihuacán og Kina fra Handynastiets tid med Den Kinesiske Mur som det dominerende motiv. De øvrige billeder på de fire collager er med til at give nogle umiddelbare indtryk af kulturerne, der eksisterede før de store opdagelsesrejser. Billederne viser, hvilke spændende og højt udviklede kulturer, der eksisterede i de lande, som koloniseringen gjorde til underudviklede områder. Hvor gangen knækker fortæller et stort verdenskort, hvordan europæerne så verden omkring 1550, hvor meget de havde opdaget og underlagt sig. Nogle af de kendte ruter for opdagelsesrejser er indtegnet. Billeder af datidens store opdagelsesrejsende er også sat på verdenskortet. Korset, sværdet og guldet illustrerer nogle af drivkræfterne bag rejserne mod nye områder. Havuhyrer og mærkelige væsner fortæller om de forestillinger, man havde om det fremmede og ukendte.
Fra verdenskortet leder gangen hen til selve undervisningslokalet. Kulturmødet mellem vesteuropæerne og mennesker i resten af verden - og konsekvenserne heraf - er det gennemgående tema i denne del af udstillingen. Det illustreres ved billedet af Columbus, der modtages af de indfødte, som kommer med gaver. Vi har skåret billedet igennem, så Columbus står på den ene side med skibene, korset og sværdet som sin baggrund . På den anden side de indfødte med landet bag sig, der snart skulle udsættes for europæernes forgodtbefindende. Bag billedet af de indfødte på gangens højre side vises nogle af de konsekvenser opdagelserne fik for verden uden for Europa: Kolonisering, slavehandel, mission mm. Det bliver til eksempler på underudviklingens historie. Den første del fortæller om Sydamerika i 1500-tallet med jagten på guldet og kampene mellem europæerne og de indfødte. Videre flyttes perspektivet til Nordamerika fra 1600-tallet og frem, fra det fredelige møde mellem indianerne og pelsjægere til konfrontationen, da indianernes landområder blev invaderet af hvide farmere og andre på jagt efter rigdomme. De to sidste sektioner er koncentreret om Afrika i 1700- og 1800-tallet. Slavehandlen som væsentligt fokuspunkt og senere koloniseringen. Denne væg slutter med opløsningen af kolonierne og de nye staters opståen.
Bag billedet af Columbus på venstre side ses eksempler på forudsætninger og konsekvenser i Europa: Hvilke opfindelser muliggjorde opdagelserne, importen fra kolonierne, by- og samfundsudviklingen mm. Der er nogle linjer gennem billederne. En viser de store bygningsværker, som kunne sættes i gang på grund af rigdommene, der strømmede ind fra kolonierne. En anden den militære udvikling, en tredje handler om transportmidler til vands, til lands og til slut i luften og en fjerde aftegner en billedfrise af mennesker fra alle samfundsklasser til forskellige tider.

Rundt i alle verdenshjørner
Det centrale punkt i undervisningslokalet er et rundt verdenskort, der er malet direkte på gulvet af elever fra 10. klasse. Kortet ligger under plexiglas og er omkranset af runde borde. Vi opholder os ofte i firkantede rum i skolen. Vi ville gerne bryde med denne ramme ved at skabe mange runde former så indhold og form kan komme til at supplere hinanden. Om det kan ændre på den firkantede opfattelse, mange har af forholdet mellem Nord og Syd, regner vi ikke med formen alene kan klare. Her vil indholdet være afgørende. Vi har ikke kunnet gøre noget ved ydervæggene, så rummet er fortsat firkantet, men skulle vi være begyndt fra grunden, kunne det være interessant at have bygget hele rummet rundt. Vi var heldige med lokalets orientering, da lokalets hjørner svarer til verdenshjørnerne. Nord er i vores udstilling blevet til den rige verdens hjørne. Her står alle de tekniske hjælpemidler for en moderne undervisning: Båndoptager, CD-afspiller, fjernsyn, video og en overhead-projektor. Billeder fortæller om forbrug og produktion, om overflod og forurening, om drømme og farer. I det modsatte hjørne, i Syd, er den tredje verden placeret med illustrationer og omtale af forholdene, om for- og bagside ved livet i den materielt fattigere, sydlige del af kloden.
Også loftet er udnyttet til at fortælle om forholdet mellem Nord og Syd. Vareudvekslingen mellem de to verdenshjøner er vist med ny teknologi, turisme, sprøjtegifte og ulandsbistand den ene vej og gældsbyrde, legetøj, et ægte tæppe, et par Levis, et par Nikestøvler og en fodbold den anden vej.
Et tredje hjørne er valgt som Værdihjørnet. I ord og billeder kan man læse om menneskerettigheder, om globale værdier og bæredygtig udvikling og om ubalance i vareudvekslingen mellem nord og syd. Det sidste hjørne kan benyttes til to formål. Det er oplagt at vise mødet mellem Nord og Syd som de kulturmøder, der finder sted i dag med turisme, handel og gennem sport, om positive og negative møder og værdisammenstød. Her vil det aktuelle hjørne også være at finde, hvor instruktøren har mulighed for at vise en lille udstilling om sin organisation og/eller materiale fra sit kursus.
Når eleverne forlader lokalet går de gennem en lille gang, hvor udstillingen Sort Samvittighed hænger. Billederne fortæller om det kulturmøde med anden generations indvandrere, som alle kender fra egen virkelighed i Danmark, fra skolen, fra boligkvarteret eller fra mediernes omtale.
I direkte tilknytning til Verdensrummet er der indrettet et informationslokale, hvor eleverne kan benytte sig af computere - også med adgang til internet. Selve rummet er overalt på vægge og loft tapetseret med aviser fra alverdens lande for at signalere medier og den internationale dimension.
Det er tanken, at eleverne skal slutte dagen ude i forrummet. Et gardin vil nu være trukket til side og afsløre et lille rum, hvor der ligger materiale fra organisationerne. Eleverne kan få ideer til og anvisninger på, hvordan de kan arbejde videre med de mange problemstillinger - og hvordan de kan gå ud og handle i den virkelige verden, som er lige uden for døren. Vi synes, det er meget vigtigt, at eleverne ikke blot bliver oversvømmet med eksempler på nød og elendighed i den tredje verden. Det sikrer vi at få afbalanceret i selve kurserne ved at vise de mange positive sider ved livet, som også findes i den sydlige del af verden. Det er desuden væsentligt at pege på, hvad man som individ kan gøre – alene eller sammen med andre, så man ikke forfalder til håbløshed. Det er præcis det modsatte, der er hensigten.


Verdens Gang som skolegang
Verdensrummet kunne måske også udvide sig til at omfatte andre skoler rundt omkring i landet. Hvorfor ikke lade elever selv opbygge en Verdens Gang? Den kan fremstå som et produkt af en klasses eller et klassetrins projektarbejde, ja måske endda involvere hele skolen. Mange skoler har lange gange, som i en periode vil kunne danne rammen om en Verdens Gang. Illustrationsmaterialet til vores udstilling er primært sort/hvide kopier eller farvekopier fra bøger og i størrelser, som kan klares på en almindelig kopimaskine. Udgifterne er altså ikke voldsomme. Kopierede billeder kan suppleres med elevers egne tegninger, collager, skulpturer og modeller.
Når udstillingen står der kan andre have glæde af den på mange måder og selv bygge videre. Et billede fortæller en historie, som vækker undren, giver en lyst til at gå i dybden, til at gå på opdagelse. Der er således også mulighed for at bruge en sådan udstilling som inspiration til et projektarbejde, til et tema eller en featureuge om 3. verden spørgsmål. Her kan man også fremlægge projekter, hvis indeholdet har referencerammer fælles med udstillingen. Der er mange mulige historier gemt i et sådant rum, som kan skrives ned og som kan illustreres. Det kan også være her klassen går hen, hvis en aktuel problemstilling skaber interesse for at dykke ned i historien: Hvad er baggrunden for den store fattigdom i Afrika? Hvorfor er der igen konflikt mellem Indien og Pakistan? Hvis arbejdet ender med et produkt om det aktuelle problem eller en parallelhistorie, han produktet udstilles i tilknytning til afsnittet om Afrikas eller Asiens historie. En pil kan vise ned til gulvet, hvor en plexiglasplade dækker over en udstilling eller op til loftet, som er brugt som udstillingsbaggrund. Lofter og gulve er store flader, som normalt ikke udnyttes til udstillingsbrug, men vi har haft megen glæde af at få elever til at se op og lade blikket gå på vandring i de nye områder. Vi kender det fra en tur gennem en handelsgade. Vi ser normalt kun på udstillingsvinduerne, men kan få nogle nye oplevelser ved at rette blikket opad.
Gulve og lofter kan udnyttes på flere måder. Pile med forklaringer, der beretter om bytteforhold mellem kolonierne og moderlandene, mellem Nord og Syd kan krydse gulve og lofter. Man kan følge i den rejsendes fodspor, hvis man placerer fodspor på gulvet, der kan føre hen til beretningen om en opdagelsesrejsende. Spor kan lede hen til en sidegang, hvor 8.c har taget udgangspunkt i en del af Verdens Gang. Eleverne er gået i dybden med dette afsnit og har skabt deres egen udstilling.
Hovedudstillingen kan på den måde skifte eller udvides, når et nyt projekt med reference til tredje verden ender med et produkt, der kan indgå i udstillingen. Man kan med små skilte henvise til de elever eller klasser, som har arbejdet med de forskellige dele af udstillingen, så andre elever kan finde frem til fx Henrik i 5.b, der har arbejdet med Livingstone. 9.a har arbejdet med kulturmøde som det overordnede emne for projektopgaven. Her kan der blandt andet være en henvisning til Sara og Kristoffer fra 9.a, som har fremstillet en collage om positive og negative kulturmøder i forbindelse med de mange unge danskere, der rejser rundt i verden.

Mange elever er optaget af verden uden for Danmark, og mange vil snart tage ud i den som rygsækrejsende. Et rum som Verdensrummet sætter fokus på nogle problemstillinger, som kan give elever en baggrund for at forstå den tredje verden lidt bedre. Vi kan måske på den måde give dem noget med i rygsækken, som kan betyde et større udbytte af deres møde med verden, både ude og hjemme. Et rum som Verdensrummet kan være med til at få levendegjort forudsætninger for og forhold i den tredje verden i skolens verden, så Verdens Gang bliver en del af skolegangen.

Til Verdensrummet

 
.