Verdensrummet
- et rum for læring om den tredje
verden
af Torben Ulrik Nissen, SPF
Fra tæring til læring
Skolen havde en gammel
værkstedsbygning, som var godt tæret af tiden. Stedet blev mest benyttet
til at smide ting ind i. Ting som måske kunne bruges af nogen engang
til et eller andet, men som burde være blevet smidt ud i stedet: en
ophobning af kasseret inventar, tidligere elevprodukter fra projekter
og projektopgaver, dåser med indtørret maling og kulisser fra en glemt
teaterforestilling. Kun særligt forurenende maleraktiviteter foregik
efterhånden i lokalet, foruden parkering af lærercykler. Gardinerne
var trukket for, så ingen skulle se lokalet i forfald - et rum i tæring.
Efter udstillingen Klode 95 fik vi ideen til at få skabt en miniudgave
i Ungdomsbyen. En udstilling med vinkler på den tredje verden kunne
blive en spændende og inspirerende ramme om den række af kurser, som
organisationer som IBIS, Mellemfolkeligt Samvirke, Folkekirkens Nødhjælp,
Det Danske Center for Menneskerettigheder, Red Barnet m. fl. afholder
i Ungdomsbyen. Alle disse kurser knytter sig tematisk til den tredje
verden. Organisationerne var med på ideen og har bakket os op med materialer
og gode forslag. DANIDA syntes heldigvis også godt om projektet. Så
godt, at vi fik en bevilling til at indrette et lokale og desuden til
en konsulentordning for organisationerne.
Den gamle værkstedsbygning var stedet, vi havde til rådighed. Det lignede
på mange måder et undervisningslokale i den tredje verden, men det var
ikke et situationsbillede af et mangelfuldt undervisningsmiljø, vi ville
skabe. Vi gik i stedet i gang med at rydde lokalet, tegne skitser til
indretning og diskutere hvordan vi kunne udvikle nogle mere utraditionelle
rammer for et undervisningslokale, der også skulle fungere som en udstilling.
Langsomt tog rummet form og blev til et rum for læring.
Verdens Gang
Indholdet i Verdensrummet fokuserer på problemstillinger fra fortid
og nutid og på samspillet og modspillet mellem Nord og Syd på kloden.
Der er lagt vægt på, at eleverne skal få en mængde indtryk på den begrænsede
plads, der er til rådighed. Det giver også gode og udfordrende rammer
for de mange kurser i lokalet.
Fra den virkelige verden træder man ind i et forrum, der er præget af
graffiti. En elev fra en af vore 10. klasser har malet to kulturer fra
nord og syd over for hinanden. På den ene endevæg er der malet en jordklode
med teksten: Verden er skæv. Skæv i fordelingen af blandt andet ressourcer
og i levestandard.
På en dobbeltdør har vi sat billeder af børn fra hele verden op. Børnene
og de unge er i centrum for de kurser, der foregår i Verdensrummet.
Målgruppen for kurserne er ligeledes børn og unge. På bagsiden af dørene
er der omtale af børns rettigheder og børns vilkår.
Gennem dobbeltdøren går man ind i Verdens Gang, som i vor beskedne udgave
måler 15 meter. Vi har bygget en midtervæg op i en bred gang for at
få nogle flere kvadratmeter til udstillingsbrug. Samtidig giver det
en tydeligere fornemmelse af en gang, man skal igennem. Det bliver en
historisk gang gennem nogle af fortidens højkulturer illustreret af
fire store billedcollager: Ægypten med pyramiderne, Zimbabwe med den
store ringmur og borg, Inka- og Atztekerkulturen med bygningsværkerne
Machu Pichu og Teotihuacán og Kina fra Handynastiets tid med Den Kinesiske
Mur som det dominerende motiv. De øvrige billeder på de fire collager
er med til at give nogle umiddelbare indtryk af kulturerne, der eksisterede
før de store opdagelsesrejser. Billederne viser, hvilke spændende og
højt udviklede kulturer, der eksisterede i de lande, som koloniseringen
gjorde til underudviklede områder. Hvor gangen knækker fortæller et
stort verdenskort, hvordan europæerne så verden omkring 1550, hvor meget
de havde opdaget og underlagt sig. Nogle af de kendte ruter for opdagelsesrejser
er indtegnet. Billeder af datidens store opdagelsesrejsende er også
sat på verdenskortet. Korset, sværdet og guldet illustrerer nogle af
drivkræfterne bag rejserne mod nye områder. Havuhyrer og mærkelige væsner
fortæller om de forestillinger, man havde om det fremmede og ukendte.
Fra verdenskortet leder gangen hen til selve undervisningslokalet. Kulturmødet
mellem vesteuropæerne og mennesker i resten af verden - og konsekvenserne
heraf - er det gennemgående tema i denne del af udstillingen. Det illustreres
ved billedet af Columbus, der modtages af de indfødte, som kommer med
gaver. Vi har skåret billedet igennem, så Columbus står på den ene side
med skibene, korset og sværdet som sin baggrund . På den anden side
de indfødte med landet bag sig, der snart skulle udsættes for europæernes
forgodtbefindende. Bag billedet af de indfødte på gangens højre side
vises nogle af de konsekvenser opdagelserne fik for verden uden for
Europa: Kolonisering, slavehandel, mission mm. Det bliver til eksempler
på underudviklingens historie. Den første del fortæller om Sydamerika
i 1500-tallet med jagten på guldet og kampene mellem europæerne og de
indfødte. Videre flyttes perspektivet til Nordamerika fra 1600-tallet
og frem, fra det fredelige møde mellem indianerne og pelsjægere til
konfrontationen, da indianernes landområder blev invaderet af hvide
farmere og andre på jagt efter rigdomme. De to sidste sektioner er koncentreret
om Afrika i 1700- og 1800-tallet. Slavehandlen som væsentligt fokuspunkt
og senere koloniseringen. Denne væg slutter med opløsningen af kolonierne
og de nye staters opståen.
Bag billedet af Columbus på venstre side ses eksempler på forudsætninger
og konsekvenser i Europa: Hvilke opfindelser muliggjorde opdagelserne,
importen fra kolonierne, by- og samfundsudviklingen mm. Der er nogle
linjer gennem billederne. En viser de store bygningsværker, som kunne
sættes i gang på grund af rigdommene, der strømmede ind fra kolonierne.
En anden den militære udvikling, en tredje handler om transportmidler
til vands, til lands og til slut i luften og en fjerde aftegner en billedfrise
af mennesker fra alle samfundsklasser til forskellige tider.
Rundt i alle verdenshjørner
Det centrale punkt i undervisningslokalet er et rundt verdenskort, der
er malet direkte på gulvet af elever fra 10. klasse. Kortet ligger under
plexiglas og er omkranset af runde borde. Vi opholder os ofte i firkantede
rum i skolen. Vi ville gerne bryde med denne ramme ved at skabe mange
runde former så indhold og form kan komme til at supplere hinanden.
Om det kan ændre på den firkantede opfattelse, mange har af forholdet
mellem Nord og Syd, regner vi ikke med formen alene kan klare. Her vil
indholdet være afgørende. Vi har ikke kunnet gøre noget ved ydervæggene,
så rummet er fortsat firkantet, men skulle vi være begyndt fra grunden,
kunne det være interessant at have bygget hele rummet rundt. Vi var
heldige med lokalets orientering, da lokalets hjørner svarer til verdenshjørnerne.
Nord er i vores udstilling blevet til den rige verdens hjørne. Her står
alle de tekniske hjælpemidler for en moderne undervisning: Båndoptager,
CD-afspiller, fjernsyn, video og en overhead-projektor. Billeder fortæller
om forbrug og produktion, om overflod og forurening, om drømme og farer.
I det modsatte hjørne, i Syd, er den tredje verden placeret med illustrationer
og omtale af forholdene, om for- og bagside ved livet i den materielt
fattigere, sydlige del af kloden.
Også loftet er udnyttet til at fortælle om forholdet mellem Nord og
Syd. Vareudvekslingen mellem de to verdenshjøner er vist med ny teknologi,
turisme, sprøjtegifte og ulandsbistand den ene vej og gældsbyrde, legetøj,
et ægte tæppe, et par Levis, et par Nikestøvler og en fodbold den anden
vej.
Et tredje hjørne er valgt som Værdihjørnet. I ord og billeder kan man
læse om menneskerettigheder, om globale værdier og bæredygtig udvikling
og om ubalance i vareudvekslingen mellem nord og syd. Det sidste hjørne
kan benyttes til to formål. Det er oplagt at vise mødet mellem Nord
og Syd som de kulturmøder, der finder sted i dag med turisme, handel
og gennem sport, om positive og negative møder og værdisammenstød. Her
vil det aktuelle hjørne også være at finde, hvor instruktøren har mulighed
for at vise en lille udstilling om sin organisation og/eller materiale
fra sit kursus.
Når eleverne forlader lokalet går de gennem en lille gang, hvor udstillingen
Sort Samvittighed hænger. Billederne fortæller om det kulturmøde med
anden generations indvandrere, som alle kender fra egen virkelighed
i Danmark, fra skolen, fra boligkvarteret eller fra mediernes omtale.
I direkte tilknytning til Verdensrummet er der indrettet et informationslokale,
hvor eleverne kan benytte sig af computere - også med adgang til internet.
Selve rummet er overalt på vægge og loft tapetseret med aviser fra alverdens
lande for at signalere medier og den internationale dimension.
Det er tanken, at eleverne skal slutte dagen ude i forrummet. Et gardin
vil nu være trukket til side og afsløre et lille rum, hvor der ligger
materiale fra organisationerne. Eleverne kan få ideer til og anvisninger
på, hvordan de kan arbejde videre med de mange problemstillinger - og
hvordan de kan gå ud og handle i den virkelige verden, som er lige uden
for døren. Vi synes, det er meget vigtigt, at eleverne ikke blot bliver
oversvømmet med eksempler på nød og elendighed i den tredje verden.
Det sikrer vi at få afbalanceret i selve kurserne ved at vise de mange
positive sider ved livet, som også findes i den sydlige del af verden.
Det er desuden væsentligt at pege på, hvad man som individ kan gøre
– alene eller sammen med andre, så man ikke forfalder til håbløshed.
Det er præcis det modsatte, der er hensigten.
Verdens Gang som skolegang
Verdensrummet kunne måske også udvide sig til at omfatte andre skoler
rundt omkring i landet. Hvorfor ikke lade elever selv opbygge en Verdens
Gang? Den kan fremstå som et produkt af en klasses eller et klassetrins
projektarbejde, ja måske endda involvere hele skolen. Mange skoler har
lange gange, som i en periode vil kunne danne rammen om en Verdens Gang.
Illustrationsmaterialet til vores udstilling er primært sort/hvide kopier
eller farvekopier fra bøger og i størrelser, som kan klares på en almindelig
kopimaskine. Udgifterne er altså ikke voldsomme. Kopierede billeder
kan suppleres med elevers egne tegninger, collager, skulpturer og modeller.
Når udstillingen står der kan andre have glæde af den på mange måder
og selv bygge videre. Et billede fortæller en historie, som vækker undren,
giver en lyst til at gå i dybden, til at gå på opdagelse. Der er således
også mulighed for at bruge en sådan udstilling som inspiration til et
projektarbejde, til et tema eller en featureuge om 3. verden spørgsmål.
Her kan man også fremlægge projekter, hvis indeholdet har referencerammer
fælles med udstillingen. Der er mange mulige historier gemt i et sådant
rum, som kan skrives ned og som kan illustreres. Det kan også være her
klassen går hen, hvis en aktuel problemstilling skaber interesse for
at dykke ned i historien: Hvad er baggrunden for den store fattigdom
i Afrika? Hvorfor er der igen konflikt mellem Indien og Pakistan? Hvis
arbejdet ender med et produkt om det aktuelle problem eller en parallelhistorie,
han produktet udstilles i tilknytning til afsnittet om Afrikas eller
Asiens historie. En pil kan vise ned til gulvet, hvor en plexiglasplade
dækker over en udstilling eller op til loftet, som er brugt som udstillingsbaggrund.
Lofter og gulve er store flader, som normalt ikke udnyttes til udstillingsbrug,
men vi har haft megen glæde af at få elever til at se op og lade blikket
gå på vandring i de nye områder. Vi kender det fra en tur gennem en
handelsgade. Vi ser normalt kun på udstillingsvinduerne, men kan få
nogle nye oplevelser ved at rette blikket opad.
Gulve og lofter kan udnyttes på flere måder. Pile med forklaringer,
der beretter om bytteforhold mellem kolonierne og moderlandene, mellem
Nord og Syd kan krydse gulve og lofter. Man kan følge i den rejsendes
fodspor, hvis man placerer fodspor på gulvet, der kan føre hen til beretningen
om en opdagelsesrejsende. Spor kan lede hen til en sidegang, hvor 8.c
har taget udgangspunkt i en del af Verdens Gang. Eleverne er gået i
dybden med dette afsnit og har skabt deres egen udstilling.
Hovedudstillingen kan på den måde skifte eller udvides, når et nyt projekt
med reference til tredje verden ender med et produkt, der kan indgå
i udstillingen. Man kan med små skilte henvise til de elever eller klasser,
som har arbejdet med de forskellige dele af udstillingen, så andre elever
kan finde frem til fx Henrik i 5.b, der har arbejdet med Livingstone.
9.a har arbejdet med kulturmøde som det overordnede emne for projektopgaven.
Her kan der blandt andet være en henvisning til Sara og Kristoffer fra
9.a, som har fremstillet en collage om positive og negative kulturmøder
i forbindelse med de mange unge danskere, der rejser rundt i verden.
Mange elever er optaget
af verden uden for Danmark, og mange vil snart tage ud i den som rygsækrejsende.
Et rum som Verdensrummet sætter fokus på nogle problemstillinger, som
kan give elever en baggrund for at forstå den tredje verden lidt bedre.
Vi kan måske på den måde give dem noget med i rygsækken, som kan betyde
et større udbytte af deres møde med verden, både ude og hjemme. Et rum
som Verdensrummet kan være med til at få levendegjort forudsætninger
for og forhold i den tredje verden i skolens verden, så Verdens Gang
bliver en del af skolegangen.
Til Verdensrummet