Sort på hvidt
Af Carsten Skjoldborg og Susanne Wad
Hvad sker der lige nu i Afghanistan?
For nogle år siden var det krigen dér, som fyldte avisernes forside. For tiden er det borgerkrigen i Jugoslavien, der fokuseres på, og andre katastrofer bliver glemt.
Hvem er skurke, og hvem er helte?
Hvem bestemmer, hvad vi skal vide – hvornår? Hvilken rolle spiller de forskellige medier? Disse spørgsmål var særdeles aktuelle i arbejdet i 9. klasse i foråret 1991.
Dengang var det nemlig Golfkrigen, der ryddede avisernes forside.
Skriv en sort/hvid tekst
Dagens første opgave var at skrive en sort/hvid tekst på fem minutter. Vi har før arbejdet med småopgaver af denne type inspireret af bogen ”At skrive sætter spor”.
Klassen kan godt lide de utraditionelle og overskuelige skriveøvelser og er i stand til at producere forbløffende gode tekster indenfor den korte tidsramme. Men denne gang skulle opgaven virke som provokation og optakt til et større emne om fjendebilleder, mediernes rolle, sandt og falsk, helte og skurke i forbindelse med krigen i Golfen.
Skriv en avis
Umiddelbart forinden havde 9.a været med i projektet ”Skriv en avis”. Efter en indledende rundvisning på Berlingske Tidende, hvor vi fulgte avisproduktionen, fra nyhederne løb ind på fjernskriveren, til avisen blev trykt og bragt ud fra trykkeriet på Avedøre Holme, kom ”vores” journalist fra Berlingeren på besøg i klassen.
Hun fortalte om og viste eksempler på forskellige journalistiske genrer, præsenterede projektet og lavede en øvelse med eleverne, hvor de skulle lave en ny forside til dagens avis som optakt til den egentlige produktionsdag. Vi fik at vide, at avisen skulle bestå af to dele. Lokalt nyhedsstof, vi selv havde indsamlet, kombineret med de nyheder, der i døgnets løb var kommet ind på fjernskriveren fra Ritzaus bureau.
Da vi lige havde arbejdet med erhversorientering, blev vi ret hurtige enige om at lave nogle temasider om unges situation og muligheder, når de går ud af skolen. Inden for det overordnede tema kunne eleverne selv vælge, hvad de ville skrive.
Ryd forsiden
Selve produktionsdagen forløb fantastisk godt. Journalisten havde lagt en slagplan, der gjorde det muligt at fordele arbejdet rimeligt. En redaktionsgruppe prioriterede den stadige strøm af nyheder og lay-outede forsiden. Journalisterne redigerede de udvalgte telegrammer fra Ritzaus bureau, illustrationsgruppen skaffede billeder og tegninger på bestilling. Enten lavede de dem selv, eller også fandt de dem i det medbragte lager af aviser. Fjernskriveren tikkede lystigt nyheder ud til os, og pludselig kom den, nyheden, der måtte rydde forsiden. Vi måtte give plads til de indløbende oplysninger om attentatforsøget på den britiske premierminister. Den nyhed bragte vi selvfølgelig som den første avis i Danmark. Lokalet summede af aktivitet og arbejdsglæde, og 9.a var stolte, da de kunne hænge det første eksemplar af deres avis op på skolens opslagstavle. Alt i alt en travl og lærerig dag, der gav et førstehåndsindtryk af det hektiske liv, der udfolder sig, når avisen skal ud.
Sort på hvidt
Men det havde også været en dag, hvor tiden gik med at få hold på avisen, der var hverken tid til at drøfte det indholdsmæssige eller avisens rolle. Derfor besluttede vi at arbejde videre med medier. Vi ville bruge aviser og fjernsyn som kildemateriale i form af artikler, ledere, tegneserier, billeder og nyhedsudsendelser. Hvad er sandt, og hvad er falsk, hvem er helte, hvem er skurke, når vi ser det hele på sort og hvidt?
Gale hunde og engelskmænd
Den indledende øvelse med at skrive en sort/hvid tekst skulle vise, hvilke associationer der opstod hos eleverne. En runde, hvor alle læste deres tekster højt for hinanden, gjorde det klart, at de fleste var komme til at tænke på skak, sne, skorstensfejere og lignende.
Uden kommentarer i øvrigt så vi derefter så filmen Fjendebilleder fra SFC.
Den følger som gennemgående historie en amerikansk fange, der har myrdet en familie, fordi han mente, de var kommunister. Filmen forsøger at afdække hans baggrunde og bevæggrunde samtidigt med, at den giver mange eksempler på fjendebilleder gennem historien. Eleverne var optaget af filmen, og allerede tidligt i samtalen var de sporet ind på flertydigheden i begrebet sort/hvidt. For at uddybe hvad fjendebilleder er, og hvordan og hvor tidligt i livet, de opstår, læste vi Jørgen Pauli Jensens artikel: ” Fjendebilleder og en anden militarisering af børn og unge” fra bogen Fredsundervisning.
Gale hunde og engelskmænd
Citater fra den britiske presse
De allierede har Hær, flåde og luftvåben Retningslinier for journalister Briefinger af pressen |
Irakerne har En krigsmaskine Cencur Proporganda |
De allierede Eliminerer Neutraliserer Står fast |
Irakerne Dræber Dræber Graver sig ned i deres Huller Skyder vildt på hvad som Helst |
Allierede soldater er Professionelle Forsigtige Fulde af vovemod Loyale Modige |
Irakiske soldater er Hjernevaskede Kujonagtige Kanonføde Blindt aflydende Fanatiske |
Allierede missiler Skaber omfattende skader |
Irakiske missiler Kræver civile ofre |
Georg Bush er Resolut I balance med sig selv |
Saddam Hussein er Umedgørlig Gal |
Citaterne fra den britiske presse bragt i The Guardian og Politiken demonstrerer med al ønskelig tydelighed, at fjendebilleder fortsat dyrkes, når lejligheden byder sig, også i den fri vestlige presse.
Engelskmænd i klassen
Vi havde på det tidspunkt seks englændere fra vores venskabsskole i Milton Keynes, som var interesserede i at se, hvordan vi arbejde med ” Musisk Modspil - Fælles Fremtid ”. Da de skulle tilbringe en uge på skolen, tilpassede vi vores projekt, så de kunne være med fra provokationen: ”Jeg er på” til produktet: ” Black and white” var færdigt. De skulle have den færdige bog med hjem til deres elever, så her var den autentiske kommunikation, enhver sproglærer sukker efter. Ydermere måtte eleverne undervejs forklare, hvad de var i gang med. Det var svært, men alle, både englændere og elever, deltog entusiastisk. 9. var optaget af emnet og hjalp hinanden med at finde ord til at beskrive deres ideer.
Skriv en ”jeg er på tekst”
Efter det forudgående arbejde var eleverne sporet ind på medier og Golfkrigen, så opgaven lød ” Skriv en jeg-er-på tekst ud fra vedlagte billede. I har fem minutter til rådighed”. Billedet blev bragt i Information og viser en af CNN´s udsendte medarbejdere i Jerusalem iført gasmaske, klar til at gå i luften.
Meningen er selvfølgelig at få eleverne til at indleve sig i den absurde situation og se den fra en ny synsvinkel. Får de øje på dobbeltheden bag de opspærrede øjne? Hvem er subjekt, hvem er objekt, hvem er offer, hvem er bøddel?
De problemstillinger, eleverne formulerede gennem deres tekster, uddybede og viderebearbejdede vi ved at læse en artikel af Morten Sabroe bragt i Information den 18.1.90 ”CNN -Ingen over og ingen ved siden”. Her skriver han om CNNs historie og problematisere den rolle, TV-selskabet har påtaget sig under Golfkrigen ved at informere og propagandere på én og samme tid og samtidig skabe et umætteligt behov for nyheder.
Er det løgn, hvad jeg ser?
I lederen ”Den abstrakte krig” i Information skriver Morten Sabroe den følgende dag: ”Som tv-seer bliver man ramt af en fremmedgørende fornemmelse. Er det løgn, hvad jeg ser? Er krigen kun på skærmen? Findes den overhovedet? På skærmen kommer de agerende farende ind fra alle hjørner. Diskuterer, græder, sætter sig op i et fly lastet med bomber. Men: der er ingen krig, og ingen lig, ingen rædsler, ingen skrig, intet blod, intet af det, vi forstår ved en krig”. Lige nøjagtigt den problemstilling tages op i ”Åbent brev fra en krigsinvalid” bragt i Politiken i samme periode. Det er Vietnamveteranen Frederick Downs, der fortæller om sine oplevelser og understreger vigtigheden af, at vi taler om det, ingen har lyst til at tænke på: krigen lemlæster og vansirer!
Skriv en sort/hvid tekst
Så er eleverne ved at være rustede til at skrive endnu en sort/hvid tekst på fem minutter. Men denne gang ud fra et billede af Sadam Hussien rygende på en stor cigar. Da teksterne bliver læst op, er der ingen tvivl om, at de bruger den nyerhvervede viden. Sadam er ikke kun ond, han er på en gang sort og hvid, både helt og skurk. Men hvorfor er der nogen, der opfatter ham som en helt? Hvorfor støtter palæstinenserne ham f.eks.? Og hvorfor kæder han sin egen tilbagetrækning fra Kuwait sammen med Israelernes tilbagetrækning fra vestbredden?
Et land –to folk
For at få svar på de spørgsmål er vi nødt til at se på historien. Det gør vi ved at læse og diskutere uddrag af bogen ”Et land–to folk”, samt tv-udsendelsen: Intifadaens børn. På dette tidspunkt havde det selvfølgelig været oplagt at få besøg en israeler og en palæstinenser i klassen. Det nåede vi ikke i denne omgang.
Black and white
Til gengæld nåede vi frem til den afsluttende opgave: at lave en tekst-/billedbog bestående af et digt og en illustration fra hver elev. Ideen var at bruge den viden og de erfaringer om opsætning og lay-out, eleverne bl.a. havde fået i forbindelse med avisprojektet og ved tidligere lejligheder. Stravinsky skal en gang havde sagt: Jo snævrere grænser jeg får, desto friere føler jeg mig. Dette kunne godt være overskriften til mange af forløbene i projektet ”Musisk Modspil”, især hvor billedkunst har indgået. Det kan være frustrerende at arbejde med billeder, så et stramt oplæg giver eleverne lyst til at sprænge rammer. Vi oplever mange flere spændende processer og resultater, end når der er frit valg på alle hylder. Opgavens indhold lagde op til arbejde i sort/hvid/gråtoner, og som en speciel effekt: et begrænset område med rødt, der skulle håndpåføres efter bogen var mangfoldiggjort. Vi inspirerede eleverne til at rive, klippe, tegne, lave collager og bruge ”kreativ fotokopiering”. Det gav eleverne mulighed for en følelsesmæssig bearbejdning af stoffet og for at give et tekst- og billedmæssigt udtryk for de problemstillinger, der især havde optaget dem.
Lilly lod eksemplevis sit digt stå indrammet af en fjernsynskærm:
War in the Gulf
• Yesterday 64 people were killed in a bomb shelter.
• Two Scud-missiles landed in Saudi-Arabia today.
• The Unites States consider a new tactical attack.
I know it because I saw it on CNN
• The moon is made of green chease
• The earth is flat
• The babies are brought by a stork
I know it because I saw it on CNN
• They are weak. We are strong.
• We are right- They are wrong.
• We're not involved. It's not our fault.
I know it because I saw it on CNN
Epilogen skrev Laura med et billede af en afrikansk kvinde med et lille barn på ryggen. Henover billedet har hun med hvidt skrevet: Don't forget the war ???????
Hun tænker selvfølgelig på krigen mod fattigdom.
En problemstilling der desværre kun er blevet alt for sand med mediernes nuværende fokuseren på kurdernes forfærdende situation i Irak, mens 20 millioner trues af sultedøden i Afrika.
Selv om Golfkrigen har nået sin foreløbige afslutning, er der således stadig problematiske mediebilleder nok at beskæftige sig med i undervisningen.
Litteraturliste:
Eva Tverskov: At skrive sætter spor
Henrik Saxgren: Tid
Film SFC: Et undertrykt folk har altid ret
Jørgen Pauli Jensen: Fjendebilleder
Avisartikler: Information
Politiken
The Guardian
TV-udsendelser: CNN og BBC
