Danmarksbilleder/Verdensbilleder

 

Af Carsten Skjoldborg

Midtvejs i 8. klasse forsøgte vi at leve op til den overordnede målsætning ved at arbejde med personlige-, nationale-, globale- og fiktive identiteter.

Vi har klassen i dansk, historie, geografi, engelsk og praktisk/ musiske fag. I de fleste projekter forsøger vi at arbejde tværfagligt og lægger stor vægt på at inddrage den musiske dimension.


Stamtræet - personlig identitet
Ved du, hvorfor du er blevet til den person du er? Kender du dit stamtræ. Kender du din families baggrund?

Prøv at føre dit stamtræ så langt tilbage som muligt. Hvad hedder din mor og far? Hvornår er de født? Hvor blev de født? Hvad hedder din mormor, morfar, farmor, farfar, oldemor, oldefar, tip....Hvornår og hvor blev de født? Hvor mange forskellige lande på jorden stammer din slægt fra?

Ved siden af stamtræet kan du skrive små fortællinger om din families historie. Hvad har de egentlig foretaget sig? Var nogen af dem mon: Aktive i kvindebevægelsen? Påvirket af Vietnamkrigen? I Paris i 1968? Elvisfan i 50’erne? Optaget af konflikten i Mellemøsten i 1948? Frihedskæmpere under Danmarks besættelse? Arbejdsløse i 30’erne. Ude at danse Charleston i 20’erne? Ramt af Den Spanske Syge i 1917? Ramt af den store lock-out i 1899? Soldater i 1864?

Dit stamtræ skal præsenteres på et ark karton i a-1 format, som en tegning, et maleri en collage eller...Selve billedet skal ikke nødvendigvis fremstilles som et træ, men så vidt muligt på en måde, der afspejler din families historie.

Du har max 15 minutter til at fremlægge resultatet af dit arbejde i klassen.

Resultatet er forbløffende også for mange af eleverne. De fleste har fundet ud af ting om deres familie, de aldrig har vidst før, og tilsammen kan klassen føre sine rødder tilbage til ca. 20 forskellige lande. Endelig er fremlæggelserne med til at nuancere elevernes opfattelse af hinanden.

En pige, hvis slægt kan føres tilbage til både Afrika og USA, tegner sit træ på en jordklode. Træet vokser i Danmark, men rødderne fører tilbage til de to verdensdele. En anden, hvis slægt udelukkende er af  nordisk oprindelse, lader Midgårdsormen slynge sig rundt om sit træ. 

Den afsluttende diskussion i klassen handler om, hvilken betydning det har, at vi stammer så mange forskellige steder fra. Hvor mange generationer bliver det ved at betyde noget, at man stammer fra et andet land? Er det en styrke eller svaghed, at vi har så mange nationer repræsenteret i klassen? Og hvad betyder det for det danske samfund at have mange nationaliteter?


Vi er røde - vi er hvide - national identitet
Hvad vil det egentlig sige, at være dansker? Hvilke værdier har vi tilfælles som folk? Hvad er især vigtigt for en dansker?

For at forsøge at få svar på spørgsmålene beder vi først eleverne i grupper på fire skrive så mange eksempler som muligt på, hvad der er karakteristisk for danskere.

Svarene bliver skrevet ned på store ark karton og fremlagt i klassen med efterfølgende diskussion.

Næste opgave for grupperne er at prøve at beskrive, hvilke kriterier man bør opfylde for at blive udnævnt til årets dansker.

Endelig skal klassen forestille sig, at de er danske flygtninge/indvandrere, der kommer til et muslimsk land. Hvad vil de nødigst undvære af det de kender og har fra Danmark.

I bogen ”Vi er røde. Vi er hvide om danskere og danskhed” findes en del tekster og billeder, der yderligere kan hjælpe med til at belyse danskheden.


Barndomsdigte
Indledningsvis læser vi digte og noveller, der beskriver barndomsoplevelser.

Derefter beder vi eleverne i mindre grupper fortælle hinanden om begivenheder de kan huske fra deres barndom. Hvor langt kan de huske tilbage? Hvad er det, der gør så stort indtryk på os, at vi kan huske det? Er der evt. nogle fælles tendenser i klassens eringdringsbilleder?

Afslutningsvis skal eleverne skrive et digt om en begivenhed i deres barndom, der har gjort stort indtryk på dem. Klassen får fra starten at vide, at digtene skal offentliggøres  i den novellesamling, de senere skal lave for at sætte den personlige-  over for den fiktive identitet.


Danmarksbilleder -fiktiv identitet
Efter at have undersøgt egen baggrund og arbejdet med personlig og national identitet  er tiden inde til at arbejde med en fiktiv identitet. Derfor lyder opgaven:

Skriv en novelle om det at være ung i dagens Danmark. Alle fortællingerne skal indgå i en novellesamling, som vi selvfølgelig selv skal læse, men I  skal også forestille jer, at unge andre steder i verden skal kunne læse den og på den måde få et indtryk af, hvordan unges situation er i Danmark i 90’erne. Jeres barndomsdigte skal placeres lige efter jeres novelle.

Vi undlader med vilje at koordinere emnevalget for at se, hvilke temaer eleverne tager op, når de får frit valg. Resultatet er bl.a., at unge andre steder i verden ved læsning af novellerne vil få indtryk af, at der er uforholdsmæssig mange unge med alkohol- og narkotikaproblemer i dagens Danmark..

Det bliver en af de ting, vi taler med klassen om i forbindelse med læsning af novellerne. Hvilke historier er, det medierne ofte fokuserer på? Hvorfor er  hverdagen så sjældent en god historie?


Maskerade
Hvem er jeg? Eleverne skal enkeltvis tænke på seks aspekter, som de synes udgør deres personlige karaktertræk. De skriver dem ned i prioriteret rækkefølge. Tanker, der kan lede dem på vej, kan bl.a. være: Deres rolle som søn/datter, ven, elev, bagerjomfru, flaskedreng; hvilken type musik de godt kan lide, tøjvalg, køn og sexualitet, fødested, religion, politisk holdning.

Eleverne diskuterer herefter parvis, hvorfor de har valgt som de har, og hvilke forskelle der er på deres lister.

Øvelsen afsluttes med en fælles samtale om de roller vi spiller, og de masker vi bærer i forskellige sammenhænge.

Herefter er det tid at lægge masken - på hinanden. Parvis og skiftevis laver eleverne et gipsaftryk af partnerens ansigt. Når masken er tør er opgaven at dekorere den, så den viser et karaktertræk eller en karakteristisk side hos personen. Efter en præsentation af maskerne udstilles de foreløbig på en væg i klassen spændt ventende på, hvad der nu skal ske.


Globale teenagere? - global identitet
På det tidspunkt udkommer bladet Zapp med et temanummer om Den globale teenager. Det beskriver unges levevilkår og situation forskellige steder i verden og er en god hjælp på vejen fra indsigten i det personlige rum til udsynet til “verdensrummet”.

Efter at have læst udvalgte artikler i bladet og sammenholdt dem med elevernes egne noveller, diskuterer vi i klassen om der er ting, der er fælles for unge over hele jorden. Er der ved at ske en globalisering og en standardisering, så unge overalt i verden spiser den samme mad, går i det samme tøj, lytter til den samme musik osv. Hvis ja, hvad skyldes det så og er det godt eller skidt?


Kan du holde masken?
Nu er ventetiden ved at være forbi for maskerne på væggen.

I blandede grupper på 6 skal eleverne blive enige om en ting eller en egenskab, der er fælles for globale teenagere, vælge et stykke musik og lave koreografien til en dans, der sammen med musikken illustrerer det valgte tema..

For at vise og fastholde at den personlige identitet fortsat eksisterer i den globale identitet, der er ved at opstå (og for at gøre dansen mere spændende), skal alle være iført deres masker under dansen.

Der er ingen tvivl om, at dette er en af de mest spændende og udfordrende aktiviteter i hele forløbet, især for drengene. Uden en praktikant, der er dygtig til at lave koreografi, er det ikke sikkert, det var lykkedes at gennemføre maskedansene. Nu lykkes det for alle grupper at få lavet et produkt af rimelig kvalitet f.eks. ud fra Abbas Money, money, money, og det lykkedes ovenikøbet at få eleverne til at opføre dansene på et forældremøde. Men her går grænsen. Det er ikke muligt at overtale dem til at optræde for resten af skolen.

Hvis der ikke er en af de involverede lærere, der kan inspirere og undervise i dans, er det oplagt at invitere en gæstelærer. Aktiviteten er for mange grænseoverskridende og udfordrende for den personlige identitetsopfattelse.


Verdensbilleder
Maskedansene er et skridt på vejen med at rette fokus fra os selv og ud i verden. Næste skridt er at undersøge arbejds- og levevilkår i forskellige lande i den 3. verden. Det foregår indledningsvis som mere eller mindre traditionel historie- og geografiundervisning:

I skal hver især vælge et land i den 3.verden. Afrika, Asien og Latinamerika skal være repræsenteret. Ved hjælp af bøger, film, billeder og evt. interview skal I sætte jer så grundigt som muligt ind i landets historie, geografi og aktuelle situation. På baggrund af den viden I får, skal I skrive en novelle, der beskriver en ungs situation i det aktuelle land. Denne gang skal novellen også illustreres og endvidere skal der være en faktaboks med oplysninger om landet. Novellerne bliver samlet i en antologi med overskriften Verdensbilleder, som vi læser i fællesskab.  

Det er noget af en opgave at få skaffet relevant materiale til de mange forskellige lande. Det lykkes ikke mindst takket være bibliotikaren og kataloget Jorden rundt på 45 minutter, som er uundværligt i en sådan sammenhæng. Enkelte lande må dog udskiftes, idet det simpelt hen ikke er muligt at finde nok materiale om dem.

Det mest spændende er imidlertid, om eleverne vil være i stand til at leve sig en i og levendegøre unges hverdag rundt om på jorden i fiktiv form ud fra de fakts de får om de enkelte lande.

Det lykkes faktisk over al forventning at få lavet en spændende antologi ikke mindst takket være de mange film, der efterhånden findes om unges situation forskellige steder på jorden. Dog resulterer det frie valg endnu engang i en tendens, nemlig forholdsvis mange beskrivelser af gadebørn. Hvis man vælger at lave en fordeling fra starten, vil der være nogle elever, der kommer til at skrive om noget, som de ikke brænder helt så meget for. Til gengæld vil der komme en mere varieret novellesamling ud af anstrengelserne.


Med andre øjne
Efter at have arbejdet med vores personlige- og nationale identitet og set på og forsøgt at leve os ind i  andres landes og menneskers situation, afslutter vi arbejdet med at se på os selv med andre øjne. I filmen af samme navn fortæller en indianerkvinde fra Equador efter 6 måneders ophold i Danmark om sin oplevelse af landet og indbyggerne. Hvad har hun især lagt mærke til, hvad har hun undret sig over og hvorved adskiller hendes kultur sig fra vores?

Det er tankevækkende og lærerigt at høre andres syn på egen kultur, og den efterfølgende diskussion bidrager til at nuancere vores egen opfattelse af os selv og de værdier, der ligger i vores kultur. Debatten kunne være blevet endnu bedre ved at invitere en gæstelærer fra f.eks. AFS på besøg i klassen, idet der så også ville være mulighed for uddybende spørgsmål og diskussioner. 

.