Danmarksbilleder/Verdensbilleder
Af Carsten Skjoldborg
Midtvejs i 8. klasse forsøgte vi at leve op til den overordnede målsætning
ved at arbejde med personlige-, nationale-, globale- og fiktive identiteter.
Vi har klassen i dansk, historie,
geografi, engelsk og praktisk/ musiske fag. I de fleste projekter forsøger
vi at arbejde tværfagligt og lægger stor vægt på at inddrage den musiske
dimension.
Stamtræet - personlig identitet
Ved du, hvorfor du er blevet
til den person du er? Kender du dit stamtræ. Kender du din families
baggrund?
Prøv at føre dit stamtræ så
langt tilbage som muligt. Hvad hedder din mor og far? Hvornår er de
født? Hvor blev de født? Hvad hedder din mormor, morfar, farmor, farfar,
oldemor, oldefar, tip....Hvornår og hvor blev de født? Hvor mange forskellige
lande på jorden stammer din slægt fra?
Ved siden af stamtræet kan
du skrive små fortællinger om din families historie. Hvad har de egentlig
foretaget sig? Var nogen af dem mon: Aktive i kvindebevægelsen? Påvirket
af Vietnamkrigen? I Paris i 1968? Elvisfan i 50’erne? Optaget af konflikten
i Mellemøsten i 1948? Frihedskæmpere under Danmarks besættelse? Arbejdsløse
i 30’erne. Ude at danse Charleston i 20’erne? Ramt af Den Spanske Syge
i 1917? Ramt af den store lock-out i 1899? Soldater i 1864?
Dit stamtræ skal præsenteres
på et ark karton i a-1 format, som en tegning, et maleri en collage
eller...Selve billedet skal ikke nødvendigvis fremstilles som et træ,
men så vidt muligt på en måde, der afspejler din families historie.
Du har max 15 minutter til
at fremlægge resultatet af dit arbejde i klassen.
Resultatet er forbløffende også for mange af eleverne. De fleste har
fundet ud af ting om deres familie, de aldrig har vidst før, og tilsammen
kan klassen føre sine rødder tilbage til ca. 20 forskellige lande. Endelig
er fremlæggelserne med til at nuancere elevernes opfattelse af hinanden.
En pige, hvis slægt kan føres
tilbage til både Afrika og USA, tegner sit træ på en jordklode. Træet
vokser i Danmark, men rødderne fører tilbage til de to verdensdele.
En anden, hvis slægt udelukkende er af nordisk oprindelse, lader Midgårdsormen
slynge sig rundt om sit træ.
Den afsluttende diskussion
i klassen handler om, hvilken betydning det har, at vi stammer så mange
forskellige steder fra. Hvor mange generationer bliver det ved at betyde
noget, at man stammer fra et andet land? Er det en styrke eller svaghed,
at vi har så mange nationer repræsenteret i klassen? Og hvad betyder
det for det danske samfund at have mange nationaliteter?
Vi er røde - vi er hvide
- national identitet
Hvad vil det egentlig sige,
at være dansker? Hvilke værdier har vi tilfælles som folk? Hvad er især
vigtigt for en dansker?
For at forsøge at få svar
på spørgsmålene beder vi først eleverne i grupper på fire skrive så
mange eksempler som muligt på, hvad der er karakteristisk for danskere.
Svarene bliver skrevet ned
på store ark karton og fremlagt i klassen med efterfølgende diskussion.
Næste opgave for grupperne
er at prøve at beskrive, hvilke kriterier man bør opfylde for at blive
udnævnt til årets dansker.
Endelig skal klassen forestille
sig, at de er danske flygtninge/indvandrere, der kommer til et muslimsk
land. Hvad vil de nødigst undvære af det de kender og har fra Danmark.
I bogen ”Vi er røde. Vi er
hvide om danskere og danskhed” findes en del tekster og billeder, der
yderligere kan hjælpe med til at belyse danskheden.
Barndomsdigte
Indledningsvis læser vi digte og noveller, der beskriver barndomsoplevelser.
Derefter beder vi eleverne
i mindre grupper fortælle hinanden om begivenheder de kan huske fra
deres barndom. Hvor langt kan de huske tilbage? Hvad er det, der gør
så stort indtryk på os, at vi kan huske det? Er der evt. nogle fælles
tendenser i klassens eringdringsbilleder?
Afslutningsvis skal eleverne
skrive et digt om en begivenhed i deres barndom, der har gjort stort
indtryk på dem. Klassen får fra starten at vide, at digtene skal offentliggøres
i den novellesamling, de senere skal lave for at sætte den personlige-
over for den fiktive identitet.
Danmarksbilleder -fiktiv
identitet
Efter at have undersøgt egen
baggrund og arbejdet med personlig og national identitet er tiden inde
til at arbejde med en fiktiv identitet. Derfor lyder opgaven:
Skriv en novelle om det at
være ung i dagens Danmark. Alle fortællingerne skal indgå i en novellesamling,
som vi selvfølgelig selv skal læse, men I skal også forestille jer,
at unge andre steder i verden skal kunne læse den og på den måde få
et indtryk af, hvordan unges situation er i Danmark i 90’erne. Jeres
barndomsdigte skal placeres lige efter jeres novelle.
Vi undlader med vilje at koordinere
emnevalget for at se, hvilke temaer eleverne tager op, når de får frit
valg. Resultatet er bl.a., at unge andre steder i verden ved læsning
af novellerne vil få indtryk af, at der er uforholdsmæssig mange unge
med alkohol- og narkotikaproblemer i dagens Danmark..
Det bliver en af de ting,
vi taler med klassen om i forbindelse med læsning af novellerne. Hvilke
historier er, det medierne ofte fokuserer på? Hvorfor er hverdagen
så sjældent en god historie?
Maskerade
Hvem er jeg? Eleverne skal
enkeltvis tænke på seks aspekter, som de synes udgør deres personlige
karaktertræk. De skriver dem ned i prioriteret rækkefølge. Tanker, der
kan lede dem på vej, kan bl.a. være: Deres rolle som søn/datter, ven,
elev, bagerjomfru, flaskedreng; hvilken type musik de godt kan lide,
tøjvalg, køn og sexualitet, fødested, religion, politisk holdning.
Eleverne diskuterer herefter
parvis, hvorfor de har valgt som de har, og hvilke forskelle der er
på deres lister.
Øvelsen afsluttes med en fælles
samtale om de roller vi spiller, og de masker vi bærer i forskellige
sammenhænge.
Herefter er det tid at lægge
masken - på hinanden. Parvis og skiftevis laver eleverne et gipsaftryk
af partnerens ansigt. Når masken er tør er opgaven at dekorere den,
så den viser et karaktertræk eller en karakteristisk side hos personen.
Efter en præsentation af maskerne udstilles de foreløbig på en væg i
klassen spændt ventende på, hvad der nu skal ske.
Globale teenagere? - global
identitet
På det tidspunkt udkommer
bladet Zapp med et temanummer om Den globale teenager. Det beskriver
unges levevilkår og situation forskellige steder i verden og er en god
hjælp på vejen fra indsigten i det personlige rum til udsynet til “verdensrummet”.
Efter at have læst udvalgte
artikler i bladet og sammenholdt dem med elevernes egne noveller, diskuterer
vi i klassen om der er ting, der er fælles for unge over hele jorden.
Er der ved at ske en globalisering og en standardisering, så unge overalt
i verden spiser den samme mad, går i det samme tøj, lytter til den samme
musik osv. Hvis ja, hvad skyldes det så og er det godt eller skidt?
Kan du holde masken?
Nu er ventetiden ved at være
forbi for maskerne på væggen.
I blandede grupper på 6 skal
eleverne blive enige om en ting eller en egenskab, der er fælles for
globale teenagere, vælge et stykke musik og lave koreografien til en
dans, der sammen med musikken illustrerer det valgte tema..
For at vise og fastholde at
den personlige identitet fortsat eksisterer i den globale identitet,
der er ved at opstå (og for at gøre dansen mere spændende), skal alle
være iført deres masker under dansen.
Der er ingen tvivl om, at
dette er en af de mest spændende og udfordrende aktiviteter i hele forløbet,
især for drengene. Uden en praktikant, der er dygtig til at lave koreografi,
er det ikke sikkert, det var lykkedes at gennemføre maskedansene. Nu
lykkes det for alle grupper at få lavet et produkt af rimelig kvalitet
f.eks. ud fra Abbas Money, money, money, og det lykkedes ovenikøbet
at få eleverne til at opføre dansene på et forældremøde. Men her går
grænsen. Det er ikke muligt at overtale dem til at optræde for resten
af skolen.
Hvis der ikke er en af de
involverede lærere, der kan inspirere og undervise i dans, er det oplagt
at invitere en gæstelærer. Aktiviteten er for mange grænseoverskridende
og udfordrende for den personlige identitetsopfattelse.
Verdensbilleder
Maskedansene er et skridt
på vejen med at rette fokus fra os selv og ud i verden. Næste skridt
er at undersøge arbejds- og levevilkår i forskellige lande i den 3.
verden. Det foregår indledningsvis som mere eller mindre traditionel
historie- og geografiundervisning:
I skal hver især vælge et
land i den 3.verden. Afrika, Asien og Latinamerika skal være repræsenteret.
Ved hjælp af bøger, film, billeder og evt. interview skal I sætte jer
så grundigt som muligt ind i landets historie, geografi og aktuelle
situation. På baggrund af den viden I får, skal I skrive en novelle,
der beskriver en ungs situation i det aktuelle land. Denne gang skal
novellen også illustreres og endvidere skal der være en faktaboks med
oplysninger om landet. Novellerne bliver samlet i en antologi med overskriften
Verdensbilleder, som vi læser i fællesskab.
Det er noget af en opgave
at få skaffet relevant materiale til de mange forskellige lande. Det
lykkes ikke mindst takket være bibliotikaren og kataloget Jorden rundt
på 45 minutter, som er uundværligt i en sådan sammenhæng. Enkelte lande
må dog udskiftes, idet det simpelt hen ikke er muligt at finde nok materiale
om dem.
Det mest spændende er imidlertid,
om eleverne vil være i stand til at leve sig en i og levendegøre unges
hverdag rundt om på jorden i fiktiv form ud fra de fakts de får om de
enkelte lande.
Det lykkes faktisk over al
forventning at få lavet en spændende antologi ikke mindst takket være
de mange film, der efterhånden findes om unges situation forskellige
steder på jorden. Dog resulterer det frie valg endnu engang i en tendens,
nemlig forholdsvis mange beskrivelser af gadebørn. Hvis man vælger at
lave en fordeling fra starten, vil der være nogle elever, der kommer
til at skrive om noget, som de ikke brænder helt så meget for. Til gengæld
vil der komme en mere varieret novellesamling ud af anstrengelserne.
Med andre øjne
Efter at have arbejdet med
vores personlige- og nationale identitet og set på og forsøgt at leve
os ind i andres landes og menneskers situation, afslutter vi arbejdet
med at se på os selv med andre øjne. I filmen af samme navn fortæller
en indianerkvinde fra Equador efter 6 måneders ophold i Danmark om sin
oplevelse af landet og indbyggerne. Hvad har hun især lagt mærke til,
hvad har hun undret sig over og hvorved adskiller hendes kultur sig
fra vores?
Det er tankevækkende og lærerigt
at høre andres syn på egen kultur, og den efterfølgende diskussion bidrager
til at nuancere vores egen opfattelse af os selv og de værdier, der
ligger i vores kultur. Debatten kunne være blevet endnu bedre ved at
invitere en gæstelærer fra f.eks. AFS på besøg i klassen, idet der så
også ville være mulighed for uddybende spørgsmål og diskussioner.