En verden af muligheder

Billeder af undertrykkelsens historie

- på cd-rom.

Claus Buttenschøn, Torben Ulrik Nissen og Carsten Skjoldborg

I 1997/98 forvandlede tre lærere og en 10. klasse på Statens Pædagogiske Forsøgscenter et gammelt formningslokale til et Verdensrum - et rum til læring om menneskerettigheder, u-lande, værdier og os selv. Siden har undervisere, elever og gæster udtrykt begejstring og interesse for lokalets indretning og mange har spurgt til, hvordan de selv kunne skabe lignende rum. Se evt. artiklen Verdensrummet

På samme tidspunkt fremgik det endvidere af en europæisk undersøgelse “Youth and History”, at danske unge i forhold til andre europæiske unge kun i meget begrænset omfang er i stand til at vurdere globale problemstillinger som menneskerettigheder, flygtninge, indvandrere, uligheder osv. også ud fra historiske forudsætninger.

På den baggrund opstod ideen til at lave en cd-rom med billeder af undertrykkelsens historie. Danidas Oplysningsbevilling har finansieret projektet..

Selvom der er megen plads på en cd-rom, er der ikke plads til hele undertrykkelsens lange og omfattende historie. Derfor har vi valgt at bringe udvalgte eksempler fra forskellige århundreder og verdensdele illustreret med et righoldigt billedmateriale.

Vi har valgt at fokusere på forskellige europæiske landes erobring af Peru, Nordamerika, Guldkysten, Østafrika og Vietnam fra det 15. til det 19. århundrede.

Spanierne i Sydamerika
Columbus opdagede en ny verden, og snart bredte rygtet sig hjemme i Europa, at den nye verden bugnede med rigdomme. Man skulle bare bukke sig ned og fylde lommerne med guld, sølv og ædelstene.

Det satte skub i folk. I tusindvis strømmede lykkeriddere til Sydamerika for at få del i rigdommene. Det blev en katastrofe for indianerne. De kunne intet stille op mod spaniernes skydevåben. I 1519 erobrede den spanske adelsmand Cortez det store Aztekerrige i Mexico og i 1532 bukkede inkariget i Peru under, da en anden spanier Pizzaro erobrede det i spidsen for nogle få hundrede kampvante soldater.

Herefter havde spanierne frit slag. De indfødte blev tvunget til at arbejde som slaver i plantager og miner. Mange af dem døde på grund af det hårde arbejde, og endnu flere bukkede under for de sygdomme, de hvide bragte med sig - kopper, tyfus, influenza og mæslinger.

Deres kultur blev undertrykt og ødelagt. Indianerne havde ingen rettigheder, og de blev af de hvide betragtet som laverestående væsener, som kunne behandles som dyr:

“De er dovne og onde, tungsindige, feje og sløve, og de lyver næsten altid. Deres ægteskaber er ikke velsignet af kirken, men syndige. De har afguder, de er lastefulde og har omgang med dyr. Deres vigtigste ønsker er at spise, drikke, tilbede afguder og begå forfærdelig utugt.

Hvad andet kan man forvente af et folk, hvis pandeskaller er så tykke og hårde, at spanierne må passe på, når de slås med dem, ikke at ramme dem i hovedet, for at deres sværd ikke skal blive sløve”?

Europæerne i Nordamerika
Da europæerne i begyndelsen af 1600-tallet slog sig ned langs Nordamerikas østkyst, var det et skovbevokset og tyndtbefolket område, de kom til.

Den oprindelige befolkning, indianerne, havde gennem århundreder levet som jægere, og landsbyerne lå spredt med stor afstand imellem og omgivet af uvejsomme skove.

Skovindianernes møde med de første europæere var fredeligt. I de enorme områder var der plads til alle, og begge parter havde fordel af at leve fredeligt sammen. For de hvide var det en fordel at kunne bytte sig til forsyninger af kød og skind, og for indianerne var det redskaber og våben, tøj og smykker, der tiltrak.

Men efterhånden, som der kom flere hvide, blev forholdet spændt. I tusindvis drog nybyggerne ind i landet og det kom til kampe mellem hvide og indianere om jagten. Kampene blev blodige. Nybyggerne skyede ingen midler for at drive indianerne bort. De overfaldt landsbyerne og dræbte alle beboere. Indianerne svarede igen ved at overfalde ensomt beliggende nybyggerhuse, dræbe familierne og brænde husene af.

I næsten 300 år var der krig, men indianerne kunne ikke undgå at tabe. Langsomt men sikkert blev den ene stamme efter den anden udryddet.

Blandt de hvide blev der ikke stillet spørgsmålstegn ved dette folkemord. Snarere tværtimod. Indianeren blev beskrevet som en grusom vild, der myrdede, torturede, skalperede og dræbte sine fjender. Listig og grusom, hævngerrig og løgnagtig var ord, der blev brugt om indianeren for at retfærdiggøre udryddelsen.

For den hvide nybygger var mottoet: “Den eneste gode indianer er en død indianer”!

Danskerne på Guldkysten
Portugiserne var de første europæere, der kom til Vestafrika. Det skete i deres søgen efter en vej rundt om Afrika til krydderilandene. Her opdagede de, at afrikanerne gerne ville have europæiske varer, og at de kunne betale for dem med guld. Området blev herefter kaldt Guldkysten.

Det var dog ikke guldet, som mange europæiske lande var ude efter, da de i 1700-tallet sendte skib efter skib til Guldkysten. Det var en helt anden vare, nemlig slaver. Dem var der også mange penge i!

Slaverne skulle bruges i Amerika, hvor de hvides brutale behandling af indianerne havde ført til, at der var blevet mangel på arbejdskraft i minerne og plantagerne. Her kunne afrikanerne bruges. Lande som England, Holland og Frankrig byggede forter på kysten og forsynede de lokale høvdinge med skydevåben. De forskellige stammer havde altid ført småkrige mod hinanden, men de europæiske våben fik kampene til at blusse voldsomt op.

Når høvdingene mødte op på de europæiske forter for at få flere våben, lød beskeden, at det kunne de godt få mod at levere slaver som betaling. Hermed var der sat gang i en for Europa indbringende menneskehandel.

Også Danmark deltog ivrigt i handelen med slaver. Hvert år ankom danske skibe fra København til de danske forter på Guldkysten lastet med skydevåben og kassevis af glasperler, farvede bånd, søm, farvet tøj, osv. Når varerne var bragt i land blev skibene omdannet til slaveskibe. I lastrummene blev der sat hylder op og i hundredevis af afrikanere blev herefter lænket tæt sammen.

Herefter blev kursen sat mod Amerika, hvor slaverne blev solgt på auktion. På en god rejse var kun hver femte slave død, men det kunne også gå meget værre!

På hjemrejsen til København var skibene lastet med sukker, som blev brugt især til at fremstille rom af. Hele denne handel blev kaldt Trekanthandelen.

Man regner med, at den europæiske trekantshandel betød, at næsten 15.000.000 afrikanere blev ført over Atlanterhavet som slaver.

Kapløbet om Afrika
I begyndelsen af 1800-tallet blev slavehandelen forbudt. Overgrebene og brutaliteten over for afrikanerne var simpelthen for grove.

I stedet ville man nu hjælpe afrikanerne ud af hedenskabets mørke og lære dem at blive gode kristne. Men først skulle man finde ud af, hvordan der så ud i det indre af Afrika. Der blev sendt opdagelsesrejsende og missionærer af sted og i løbet af ca. 50 år blev størstedelen af Afrikas indre kortlagt. Samtidig opdagede man, at store dele af Afrika kunne opdyrkes, og at klimaet ikke var værre end, at europæere kunne leve der. Der var altså igen muligheder for, at Europa under påskud af at ville hjælpe afrikanerne kunne udnytte Afrikas rigdomme.

Begivenhederne tog fart efter 1870, da Tyskland blev samlet til et stort rige. Tyskland følte, at det var uretfærdigt, at England havde kolonier over alt i verden, mens tyskerne ikke havde nogen. I den sammenhæng blev Afrika interessant.

Nu sendte Tyskland folk af sted for at oprette kolonier, men det ville hverken England eller Frankrig finde sig i. Nu begyndte et kapløb om at gøre Afrika til europæiske kolonier, og på mindre end 30 år, havde de europæiske stormagter delt Afrika i mellem sig.

Det skulle vise sig, at alle gode ønsker om at hjælpe afrikanerne til en bedre tilværelse blev glemt. Afrika viste sig nemlig at kunne bruges til andet end landbrug - der var masser af guld, diamanter, kobber og andre mineraler. Hvis afrikanerne ikke godvilligt ville lade europæerne komme til fadet, blev al modstand skånselsløst nedkæmpet:

“Vi gik straks i gang med arbejdet, satte ild til en landsby for at mine soldater kunne få varmen… Vi ødelagde alle deres landsbyer, og da vi forsøgte at omringe dem, stak de af. De ville ikke standse, så jeg fik ikke nogen chance for at afprøve mit nye gevær. Majoren nedlagde et par sorte i den første landsby… Vi erobrede 1100 geder og en masse korn, men vi fik ikke dræbt mange, da udyrene ikke ville standse”.

Franskmændene i Vietnam
Franske missionærer havde gennem næsten 200 år opholdt sig i Vietnam og forsøgt at gøre vietnameserne til gode kristne. De havde haft held med det, for i midten af 1800-tallet var der blevet så mange kristne, at Vietnams kejser følte, at de kristne var en trussel for hans styre. Kejseren gav ordre til, at de kristne overalt i hans rige skulle forfølges, og frem for alt skulle de franske missionære smides ud af landet.

Kristenforfølgelserne blev undskyldningen til, at franskmændene for alvor gik i gang med at underlægge sig Vietnam.

De franske aviser udpenslede de forfærdelige lidelser, som de kristne måtte udstå. Det var utåleligt at franske pæster, der ville bringe frelse til hedningene, skulle lades i stikken. I Guds navn måtte Frankrig stoppe de vilde barbares hærgen.

Ingen - og let ikke missionærerne - fandt det på sin plads at oplyse om, at Vietnam gennem århundreder havde været et velordnet kejserdømme med en højt udviklet kultur.

Vietnam blev fransk i 1885, men franskmændene betragtede aldrig vietnameserne som deres ligemænd. Det var franskmændene, der bestemte alt - 16.000 hvide regerede over 16.000.000 vietnamesere. Franskmændene sad på alle de vigtigste poster og tillod kun, at vietnameserne fik de ringeste jobs. Samtidig overtog franske kolonister det meste af landbrugsjorden og oprettede store godser, hvor de jordløse bønder måtte arbejde som tjenere og daglejere.

I de store byer sad franske embedsmænd på elegante cafeer og nød deres aperetif, mens deres hustruer gik på indkøb i veludstyrede modeforretninger.

Når de skulle hjem, satte de sig op i en rickshaw og blev trukket af en svedende kuli i fuldt løb hen ad de brede boulevarder.

Hjemme serverede hvidklædte vietnamesiske tjenere maden på udsøgt porcelæn og skænkede fine franske vine i krystalglassene.

Jo, franskmændene havde det godt!.

Undertrykkelsen fortsætter
I år 1800 kontrollerede europæerne 35% af jordens overflade. I 1878 var tallet forøget til 67% og i "den sene imperialismes" tidsalder mellem 1878 og 1914 var mere end 84,4% af jordens overflade under europæisk kontrol.

I dag er de tidligere kolonier stort set alle blevet selvstændige, men undertrykkelsen, udbytningen og uligheden fortsætter. Sværdet og korset og er blot skiftet ud med handelsaftaler, gældsbyrder og turister.

Tidligere var undertrykkelsen og undertrykkerne lettere at få øje på. Nu er handels- og finansfolk trådt i soldaternes sted. I stedet for flodhestepisken svinger de gældspisken. Og missionærerne er afløst af en stadig stigende strøm af turister, der i jagten på oplevelser og oprindelighed spreder den vestlige verdens værdier til de fjerneste egne af kloden:

“Tid er penge” og “jeg forbruger, derfor er jeg.”

Kolonimagterne udbyttede bl.a. kolonierne ved at tage råmaterialer med tilbage til deres egne lande. Nu tager de også penge i form af renter betalt på lån. I begge tilfælde strømmer der penge til Europa/USA, og det er en væsentlig grund til, at de tidligere kolonier stadig er ulande. Ulandene betaler fire gange så mange penge i renter, som de får i bistand. Så i virkeligheden er der snarere tale om ilandsbistand end ulandsbistand.

Når 1/5 del af jordens befolkning kun tjener 1,4% af jorden BNP og når 1 milliard mennesker lever for under 1 dollars om dagen, så er det ikke fordi de er dumme eller dovne, men fordi den vestlige verden fortsat opretholder et økonomisk system, som skaber ulighed og udstødning.

Materialets opbygning
Hvert afsnit er bygget op på følgende måde:

Indledningsvis forsøger vi at redegøre for bevæggrundene hos de mennesker, der drog ud fra det aktuelle europæiske land. Hvem var de, hvad ville de opnå?

Derefter beskriver vi forholdene i det land/område, de kommer til. Hvordan var folks levevilkår, samfundsorden og kultur.

Hovedvægten ligger selvfølgelig på kulturmødet. Hvordan forløb det, og hvad var konsekvenserne af det? Hvad kom det til at betyde i de aktuelle lande i Afrika, Asien, Latinamerika og Europa.

Endelig forsøger vi at trække linjen op til i dag. Hvordan gik det så med de tidligere kolonier, da de blev selvstændige? Hvad betyder arven fra kolonialismen i dag?

Hvad kan materialet bruges til?
Materialet er primært en billed- og informationsbase for lærere og elever i Folkeskolens ældste klasser og ungdomsuddannelserne, der ønsker at undersøge og forstå nogle historiske årsager til, at verden er delt op i rige og fattige lande og mennesker.

Billederne kan let bearbejdes og anvendes i forskellige sammenhænge til at skabe udstillinger, aviser, pjecer, plakater, hjemmesider osv.

Vi forestiller os, at materialet vil være velegnet i forbindelse med projektlignende opgaver.

F.eks kan eleverne gruppevis arbejde med forskellige afsnit fra cd-rommen. Formålet kan være at lave en udstilling i et gangareal på skolen - historiens gang. Hver gruppe har så til opgave at bearbejde det foreliggende og andet materiale, beslutte hvilke billeder og tekster, der skal med og redigere begge dele til et tilfredsstillende resultat.

Den færdige udstilling kan på en gang bidrage til at udsmykke skolen, pirre forbipasse-rendes nysgerrighed og måske ligefrem bruges i forbindelse med undervisningsforløb i andre klasser.



Artikler Pædagogiske spil Undertrykkelsens historie	Billeder af undertrykkelsens historie - på cd-rom. Claus Buttenschøn, Torben Ulrik Nissen og Carsten Skjoldborg I 1997/98 forvandlede tre lærere og en 10. klasse på Statens Pædagogiske Forsøgscenter et gammelt formningslokale til et Verdensrum - et rum til læring om menneskerettigheder, u-lande, værdier og os selv. Siden har undervisere, elever og gæster udtrykt begejstring og interesse for lokalets indretning og mange har spurgt til, hvordan de selv kunne skabe lignende rum. Se evt. artiklen Verdensrummet På samme tidspunkt fremgik det endvidere af en europæisk undersøgelse “Youth and History”, at danske unge i forhold til andre europæiske unge kun i meget begrænset omfang er i stand til at vurdere globale problemstillinger som menneskerettigheder, flygtninge, indvandrere, uligheder osv. også ud fra historiske forudsætninger. På den baggrund opstod ideen til at lave en cd-rom med billeder af undertrykkelsens historie. Danidas Oplysningsbevilling har finansieret projektet.. Selvom der er megen plads på en cd-rom, er der ikke plads til hele undertrykkelsens lange og omfattende historie. Derfor har vi valgt at bringe udvalgte eksempler fra forskellige århundreder og verdensdele illustreret med et righoldigt billedmateriale. Vi har valgt at fokusere på forskellige europæiske landes erobring af Peru, Nordamerika, Guldkysten, Østafrika og Vietnam fra det 15. til det 19. århundrede. Spanierne i Sydamerika Columbus opdagede en ny verden, og snart bredte rygtet sig hjemme i Europa, at den nye verden bugnede med rigdomme. Man skulle bare bukke sig ned og fylde lommerne med guld, sølv og ædelstene. Det satte skub i folk. I tusindvis strømmede lykkeriddere til Sydamerika for at få del i rigdommene. Det blev en katastrofe for indianerne. De kunne intet stille op mod spaniernes skydevåben. I 1519 erobrede den spanske adelsmand Cortez det store Aztekerrige i Mexico og i 1532 bukkede inkariget i Peru under, da en anden spanier Pizzaro erobrede det i spidsen for nogle få hundrede kampvante soldater. Herefter havde spanierne frit slag. De indfødte blev tvunget til at arbejde som slaver i plantager og miner. Mange af dem døde på grund af det hårde arbejde, og endnu flere bukkede under for de sygdomme, de hvide bragte med sig - kopper, tyfus, influenza og mæslinger. Deres kultur blev undertrykt og ødelagt. Indianerne havde ingen rettigheder, og de blev af de hvide betragtet som laverestående væsener, som kunne behandles som dyr: “De er dovne og onde, tungsindige, feje og sløve, og de lyver næsten altid. Deres ægteskaber er ikke velsignet af kirken, men syndige. De har afguder, de er lastefulde og har omgang med dyr. Deres vigtigste ønsker er at spise, drikke, tilbede afguder og begå forfærdelig utugt. Hvad andet kan man forvente af et folk, hvis pandeskaller er så tykke og hårde, at spanierne må passe på, når de slås med dem, ikke at ramme dem i hovedet, for at deres sværd ikke skal blive sløve”? Europæerne i Nordamerika Da europæerne i begyndelsen af 1600-tallet slog sig ned langs Nordamerikas østkyst, var det et skovbevokset og tyndtbefolket område, de kom til. Den oprindelige befolkning, indianerne, havde gennem århundreder levet som jægere, og landsbyerne lå spredt med stor afstand imellem og omgivet af uvejsomme skove. Skovindianernes møde med de første europæere var fredeligt. I de enorme områder var der plads til alle, og begge parter havde fordel af at leve fredeligt sammen. For de hvide var det en fordel at kunne bytte sig til forsyninger af kød og skind, og for indianerne var det redskaber og våben, tøj og smykker, der tiltrak. Men efterhånden, som der kom flere hvide, blev forholdet spændt. I tusindvis drog nybyggerne ind i landet og det kom til kampe mellem hvide og indianere om jagten. Kampene blev blodige. Nybyggerne skyede ingen midler for at drive indianerne bort. De overfaldt landsbyerne og dræbte alle beboere. Indianerne svarede igen ved at overfalde ensomt beliggende nybyggerhuse, dræbe familierne og brænde husene af. I næsten 300 år var der krig, men indianerne kunne ikke undgå at tabe. Langsomt men sikkert blev den ene stamme efter den anden udryddet. Blandt de hvide blev der ikke stillet spørgsmålstegn ved dette folkemord. Snarere tværtimod. Indianeren blev beskrevet som en grusom vild, der myrdede, torturede, skalperede og dræbte sine fjender. Listig og grusom, hævngerrig og løgnagtig var ord, der blev brugt om indianeren for at retfærdiggøre udryddelsen. For den hvide nybygger var mottoet: “Den eneste gode indianer er en død indianer”! Danskerne på Guldkysten Portugiserne var de første europæere, der kom til Vestafrika. Det skete i deres søgen efter en vej rundt om Afrika til krydderilandene. Her opdagede de, at afrikanerne gerne ville have europæiske varer, og at de kunne betale for dem med guld. Området blev herefter kaldt Guldkysten. Det var dog ikke guldet, som mange europæiske lande var ude efter, da de i 1700-tallet sendte skib efter skib til Guldkysten. Det var en helt anden vare, nemlig slaver. Dem var der også mange penge i! Slaverne skulle bruges i Amerika, hvor de hvides brutale behandling af indianerne havde ført til, at der var blevet mangel på arbejdskraft i minerne og plantagerne. Her kunne afrikanerne bruges. Lande som England, Holland og Frankrig byggede forter på kysten og forsynede de lokale høvdinge med skydevåben. De forskellige stammer havde altid ført småkrige mod hinanden, men de europæiske våben fik kampene til at blusse voldsomt op. Når høvdingene mødte op på de europæiske forter for at få flere våben, lød beskeden, at det kunne de godt få mod at levere slaver som betaling. Hermed var der sat gang i en for Europa indbringende menneskehandel. Også Danmark deltog ivrigt i handelen med slaver. Hvert år ankom danske skibe fra København til de danske forter på Guldkysten lastet med skydevåben og kassevis af glasperler, farvede bånd, søm, farvet tøj, osv. Når varerne var bragt i land blev skibene omdannet til slaveskibe. I lastrummene blev der sat hylder op og i hundredevis af afrikanere blev herefter lænket tæt sammen. Herefter blev kursen sat mod Amerika, hvor slaverne blev solgt på auktion. På en god rejse var kun hver femte slave død, men det kunne også gå meget værre! På hjemrejsen til København var skibene lastet med sukker, som blev brugt især til at fremstille rom af. Hele denne handel blev kaldt Trekanthandelen. Man regner med, at den europæiske trekantshandel betød, at næsten 15.000.000 afrikanere blev ført over Atlanterhavet som slaver. Kapløbet om Afrika I begyndelsen af 1800-tallet blev slavehandelen forbudt. Overgrebene og brutaliteten over for afrikanerne var simpelthen for grove. I stedet ville man nu hjælpe afrikanerne ud af hedenskabets mørke og lære dem at blive gode kristne. Men først skulle man finde ud af, hvordan der så ud i det indre af Afrika. Der blev sendt opdagelsesrejsende og missionærer af sted og i løbet af ca. 50 år blev størstedelen af Afrikas indre kortlagt. Samtidig opdagede man, at store dele af Afrika kunne opdyrkes, og at klimaet ikke var værre end, at europæere kunne leve der. Der var altså igen muligheder for, at Europa under påskud af at ville hjælpe afrikanerne kunne udnytte Afrikas rigdomme. Begivenhederne tog fart efter 1870, da Tyskland blev samlet til et stort rige. Tyskland følte, at det var uretfærdigt, at England havde kolonier over alt i verden, mens tyskerne ikke havde nogen. I den sammenhæng blev Afrika interessant. Nu sendte Tyskland folk af sted for at oprette kolonier, men det ville hverken England eller Frankrig finde sig i. Nu begyndte et kapløb om at gøre Afrika til europæiske kolonier, og på mindre end 30 år, havde de europæiske stormagter delt Afrika i mellem sig. Det skulle vise sig, at alle gode ønsker om at hjælpe afrikanerne til en bedre tilværelse blev glemt. Afrika viste sig nemlig at kunne bruges til andet end landbrug - der var masser af guld, diamanter, kobber og andre mineraler. Hvis afrikanerne ikke godvilligt ville lade europæerne komme til fadet, blev al modstand skånselsløst nedkæmpet: “Vi gik straks i gang med arbejdet, satte ild til en landsby for at mine soldater kunne få varmen… Vi ødelagde alle deres landsbyer, og da vi forsøgte at omringe dem, stak de af. De ville ikke standse, så jeg fik ikke nogen chance for at afprøve mit nye gevær. Majoren nedlagde et par sorte i den første landsby… Vi erobrede 1100 geder og en masse korn, men vi fik ikke dræbt mange, da udyrene ikke ville standse”. Franskmændene i Vietnam Franske missionærer havde gennem næsten 200 år opholdt sig i Vietnam og forsøgt at gøre vietnameserne til gode kristne. De havde haft held med det, for i midten af 1800-tallet var der blevet så mange kristne, at Vietnams kejser følte, at de kristne var en trussel for hans styre. Kejseren gav ordre til, at de kristne overalt i hans rige skulle forfølges, og frem for alt skulle de franske missionære smides ud af landet. Kristenforfølgelserne blev undskyldningen til, at franskmændene for alvor gik i gang med at underlægge sig Vietnam. De franske aviser udpenslede de forfærdelige lidelser, som de kristne måtte udstå. Det var utåleligt at franske pæster, der ville bringe frelse til hedningene, skulle lades i stikken. I Guds navn måtte Frankrig stoppe de vilde barbares hærgen. Ingen - og let ikke missionærerne - fandt det på sin plads at oplyse om, at Vietnam gennem århundreder havde været et velordnet kejserdømme med en højt udviklet kultur. Vietnam blev fransk i 1885, men franskmændene betragtede aldrig vietnameserne som deres ligemænd. Det var franskmændene, der bestemte alt - 16.000 hvide regerede over 16.000.000 vietnamesere. Franskmændene sad på alle de vigtigste poster og tillod kun, at vietnameserne fik de ringeste jobs. Samtidig overtog franske kolonister det meste af landbrugsjorden og oprettede store godser, hvor de jordløse bønder måtte arbejde som tjenere og daglejere. I de store byer sad franske embedsmænd på elegante cafeer og nød deres aperetif, mens deres hustruer gik på indkøb i veludstyrede modeforretninger. Når de skulle hjem, satte de sig op i en rickshaw og blev trukket af en svedende kuli i fuldt løb hen ad de brede boulevarder. Hjemme serverede hvidklædte vietnamesiske tjenere maden på udsøgt porcelæn og skænkede fine franske vine i krystalglassene. Jo, franskmændene havde det godt!. Undertrykkelsen fortsætter I år 1800 kontrollerede europæerne 35% af jordens overflade. I 1878 var tallet forøget til 67% og i "den sene imperialismes" tidsalder mellem 1878 og 1914 var mere end 84,4% af jordens overflade under europæisk kontrol. I dag er de tidligere kolonier stort set alle blevet selvstændige, men undertrykkelsen, udbytningen og uligheden fortsætter. Sværdet og korset og er blot skiftet ud med handelsaftaler, gældsbyrder og turister. Tidligere var undertrykkelsen og undertrykkerne lettere at få øje på. Nu er handels- og finansfolk trådt i soldaternes sted. I stedet for flodhestepisken svinger de gældspisken. Og missionærerne er afløst af en stadig stigende strøm af turister, der i jagten på oplevelser og oprindelighed spreder den vestlige verdens værdier til de fjerneste egne af kloden: “Tid er penge” og “jeg forbruger, derfor er jeg.” Kolonimagterne udbyttede bl.a. kolonierne ved at tage råmaterialer med tilbage til deres egne lande. Nu tager de også penge i form af renter betalt på lån. I begge tilfælde strømmer der penge til Europa/USA, og det er en væsentlig grund til, at de tidligere kolonier stadig er ulande. Ulandene betaler fire gange så mange penge i renter, som de får i bistand. Så i virkeligheden er der snarere tale om ilandsbistand end ulandsbistand. Når 1/5 del af jordens befolkning kun tjener 1,4% af jorden BNP og når 1 milliard mennesker lever for under 1 dollars om dagen, så er det ikke fordi de er dumme eller dovne, men fordi den vestlige verden fortsat opretholder et økonomisk system, som skaber ulighed og udstødning. Materialets opbygning Hvert afsnit er bygget op på følgende måde: Indledningsvis forsøger vi at redegøre for bevæggrundene hos de mennesker, der drog ud fra det aktuelle europæiske land. Hvem var de, hvad ville de opnå? Derefter beskriver vi forholdene i det land/område, de kommer til. Hvordan var folks levevilkår, samfundsorden og kultur. Hovedvægten ligger selvfølgelig på kulturmødet. Hvordan forløb det, og hvad var konsekvenserne af det? Hvad kom det til at betyde i de aktuelle lande i Afrika, Asien, Latinamerika og Europa. Endelig forsøger vi at trække linjen op til i dag. Hvordan gik det så med de tidligere kolonier, da de blev selvstændige? Hvad betyder arven fra kolonialismen i dag? Hvad kan materialet bruges til? Materialet er primært en billed- og informationsbase for lærere og elever i Folkeskolens ældste klasser og ungdomsuddannelserne, der ønsker at undersøge og forstå nogle historiske årsager til, at verden er delt op i rige og fattige lande og mennesker. Billederne kan let bearbejdes og anvendes i forskellige sammenhænge til at skabe udstillinger, aviser, pjecer, plakater, hjemmesider osv. Vi forestiller os, at materialet vil være velegnet i forbindelse med projektlignende opgaver. F.eks kan eleverne gruppevis arbejde med forskellige afsnit fra cd-rommen. Formålet kan være at lave en udstilling i et gangareal på skolen - historiens gang. Hver gruppe har så til opgave at bearbejde det foreliggende og andet materiale, beslutte hvilke billeder og tekster, der skal med og redigere begge dele til et tilfredsstillende resultat. Den færdige udstilling kan på en gang bidrage til at udsmykke skolen, pirre forbipasse-rendes nysgerrighed og måske ligefrem bruges i forbindelse med undervisningsforløb i andre klasser.

.