En verden af muligheder

Tilfældighedernes Spil?

- et undervisningsmateriale om børns rettigheder og vilkår

af Torben Ulrik Nissen & Carsten Skjoldborg

Ude godt?
Drengen kigger direkte på os. Hans øjne er vanskelige at aflæse. Er han glad eller ked af det inde bag det betænkelige udtryk i ansigt? Han har kort mørkt hår, er klædt i halvlange hvide bukser og en grøn bluse. Han står helt alene omgivet af grønt til alle sider. Bjerge skyder op, og en dal sænker sig bag ham i dybgrønne folder. Han står i græsset, der fanger lyset i et farvespil af nuancer i grønt. Han er stoppet op midt i det øde landskab, men hvor kommer den treårige dreng fra, og hvor skal han hen? Hvad laver hans familie, og hvor mange søskende har han? Hvad er familiens situation og vilkår? Hvad er drengens muligheder? Hvad får han at spise? Hordan smager maden? Er der lyde i landskabet? Dufter der af græs? Hvordan føles det at gå på bare tæer i græs og på klippegrund? Der er mange spørgsmål, der rejser sig, og mange svar, der er mulige, når et billede er åbent.

Billedet af den grønne dreng er ét ud af tredive billeder, der indgår i en serie af børn fra verden uden for Europa. Billederne er valgt, så de afspejler forskellige, men overvejende positive situationer. Vi ønsker ikke at give udtryk for og give eleverne indtryk af håbløshed, når talen er om verdens børn.

Billederne findes i materialet ”Tilfældighedernes Spil”, dels på dias, dels som papirbilleder. Der er skrevet underlægningsmusik til diasserien. Når diasbillederne bliver vist i første omgang skal eleverne se billederne og lytte til lydbåndet med den stemningsskabende musik. Eleverne får at vide, at de skal vælge et af billederne og skrive en kort tekst til det. Når diasserien er vist, spredes de tilsvarende papirbilleder ud på gulvet. Eleverne vælger enkeltvis eller parvis et billede, som de har lyst til skrive om. Der er frit valg med hensyn til genre. Og elever vælger heldigvis meget forskelligt. De stiller også forskelligartede spørgsmål til billederne og giver deres ligeså forskelligartede svar, fordi de har deres egne indgange til viden om forhold i børns verden. Mens eleverne skriver, redigerer læreren diasserien, så kun de valgte billeder er med i anden udgave.

Eleverne læser deres tekst højt, når deres billede dukker op. Speaken til billederne kan variere i længde, i form og i indhold - fra en faktapræget beretning til en mere lyrisk indfølende stemningsbeskrivelse.

Mens billederne endnu er på nethinden, og ordene stadig hænger i luften, kan man i fællesskab tale om billederne og teksterne i forhold til, hvordan børns vilkår er i verden i øvrigt. Hvad kom ikke med i vores redigerede udgave, hvilke andre historier og beretninger kender eleverne til? Hvilken rolle kan man selv spille, selv om man ikke selv vælger, hvor man bliver født? Hvilke værdier har vi glemt i vores del af verden, og hvad kan vi lære af andre? Her tages igen udgangspunkt i elevernes viden, og på den måde kan man komme viden om i verden.

Why?
Diskussionen af børns forskellige vilkår afhængigt af stedet, hvor de er født, kan følges op i tegnefilmen ”Why”. Den giver netop et indblik i, hvordan børn under forskelligartede omstændigheder vokser op med drømme og visioner om uddannelse, om fred og om fødevaresikkerhed. Det er behov, vi alle har, drømme, vi alle ønsker, skal blive til virkelighed. I filmen vises, hvor galt det kan gå, når drømmene brister på grund af fattigdom, krig og tørke. Forhold, vi ikke kender til fra andet end mediernes verden. Filmen antyder også, at mennesker i den mere priviligerede verden kan bringes til forståelse og til handling.

Det er oplagt, at eleverne giver nogle bud på svar til overskriften. Her kan man igen sætte fokus på hvilken rolle, man selv kan spille. Ikke blot i forhold til det sted, hvor man er født, men også i forhold til mennesker andre steder på kloden, som har brug for, at vi handler aktivt. I den sammenhæng kan man komme ind på de organisationer, som hjælper mennesker rundt om i verden, og på de love og konventioner, som prøver at ændre på forholdene for de dårligst stillede. FN´s Børnekonvention bliver i vores sammenhæng introduceret her. Undervisningsmaterialet indeholder en populariseret, forkortet og illustreret udgave af Børnekonventionen.

Børnekonventionen i børnehøjde
En dreng kigger ud gennem et flettet gitter. Han er flygtet fra en tilværelse som børnearbejder. Én af de 200 millioner drenge og piger, der verden over bliver udnyttet til at arbejde i strid med konventionen. Han har måttet leve på gaden, indtil han kom på et center for gadebørn. En video fortæller den fiktive historie om børnearbejderen og gadebarnet Pajul foruden historien om det fiktive land i Sydøstasien, hvor handlingen udspiller sig. Der er ingen elementer i fiktionen, som ikke kunne være foregået eller foregår i virkeligheden. Det giver en frihed til at blande nogle fakta og mulighed for at gå ind og undersøge flere forskellige landes situation med hensyn til børns rettigheder og vilkår. I historien arbejder Pajul med at sy fodbolde. Han er blevet solgt til et værksted, fordi familien ikke kunne brødføde alle børnene. Han fortæller sin historie, om sin situation her og nu, og hvad han drømmer om i fremtiden.

Vi lægger således op til at anskue børns rettigheder ud fra et enkelt barns synspunkt. Vi har set, hvorledes det har været mere motiverende for elever at læse Børnekonventionen med et bestemt barns briller på og ud fra en enkelt historie.

Og hvad har det med fodbold at gøre?
Vi valgte at lade børnearbejderen Pajul sy fodbolde, fordi det er et produkt, som er tæt på danske elever. Vi havde ikke tænkt i baner med Select Sport som producent af fodbolde, før vi tilfældigvis så et interview i fjernsynet med direktør Lars Petersen. Han fortalte, at de ikke brugte børn i produktionen i Pakistan, tværtimod hjalp fabrikken de ansattes børn med skolegang. Vi forsøgte at fremskaffe dette interview, fordi det viste, at et danskejet firma gjorde noget aktivt i forhold til afskaffelse af børnearbejde – og så havde det noget med fodbold at gøre. Vi ringede til Lars Petersen, som var meget imødekommende, men han ville hellere give et nyt interview til os og med tid til at forklare, hvorledes deres produktion foregik, og på hvilken måde de var involverede i hjælpen til børns skolegang. Det havde fjernsynet ikke givet mulighed for. Indslaget var ikke klippet til firmaets tilfredshed.

Vi fik et interview samt film fra projektet, som udover hjælp til de ansatte børns skolegang også indebefatter lægehjælp. Hvert år yder firmaet en hjælp på 600.000 kr. som gavner de 1000 – 1500 ansattes nærmeste familier. Dette tal sat i forhold til den ene million fodbolde, der bliver fremstillet, giver et beløb på 60 øre per fodbold. Beløbet lægges oven i købet ikke oven i salgsprisen. Et sådant indslag kan man bruge eller lade være. På et lærerkursus for nylig havde vi inviteret Lars Petersen til at fortælle om projektet, men han kom også ind på, hvor vanskeligt det er at få et fejlagtigt indslag i fjernsynet dementeret på en ordentlig måde. Indslaget og dementiet blev sat op over for hans dokumentation, og det blev til et interessant eksempel på mediets virkemidler.

Selvom vi med jævne mellemrum bliver udnævnt til et af de lykkeligste folk i verden, og selvom Danmark måske nok formelt lever op til langt de fleste artikler i FN’s Børnekonvention, er det langt fra ensbetydende med, at vilkårene er ideelle for børn i Danmark i slutfasen af det, der er blevet kaldt barnets århundrede.

Hvorfor skilsmisse?
Til de problemer som nogle danske børn må slås med hører omsorgssvigt, incest, prostitution, selvmord, anoreksi, alkohol- og narkotikamisbrug ...... fortsæt selv listen. Når vi i anden del af ”Tilfældighedernes Spil” har valgt skilsmissen som tema, skyldes det, at

skilsmisser er noget de fleste danske børn selv oplever, kender til og bliver påvirket af. Muligheden for at identificere sig med, leve sig ind i og dermed også påtage sig ansvaret for at ændre personernes roller i den valgte skilsmissehistorie er større, end hvis vi havde valgt et af de problemer som medierne fokuserer meget på, men som de fleste heldigvis ikke oplever på deres egen krop.

Bolettes historie
For at flytte elevernes fokus fra Pajuls historie i et sydøstasiatisk land til Bolettes historie i Danmark, arbejder vi indledningsvis med forskellige typer af vurderingsøvelser, der alle handler om danske børns vilkår: Håndsoprækning, tag et standpunkt og fire-hjørne øvelse.

Derefter får eleverne følgende instruktion:

Nu skal vi se nærmere på en dansk piges vilkår og rettigheder ved hjælp af et rollespil. Personerne er Bolette, Bolettes mor og far og Bolettes klasselærer(e). Bolettes forældre er blevet skilt for et par år siden. Bolettes far flyttede hurtigt sammen med en yngre kvinde og hendes to børn. Indtil nu har Bolette boet på skift hos forældrene en uge ad gangen, men det trives hun meget dårligt med. Rent faktisk er hun flyttet hen til en veninde, og hendes klasselærer har indkaldt familien til en samtale, fordi det går dårligt i skolen.

I grupper på 4-5 skal I nu spille henholdsvis Bolette, Bolettes far, Bolettes mor og Bolettes klasselærer(e). I er til møde på skolen og skal forsøge at finde en løsning på problemerne. Når rollerne er fordelt, får I hver især et stykke papir med en beskrivelse af jeres opfattelse af situationen.

Så fordeles rollerne, 4-5 personer i hver gruppe: Bolette, Bolettes mor, Bolettes far, Bolettes klasselærer(e). Den ene klasselærer forsøger at styre samtalen og finde en løsning på problemerne. Den anden lærer er medhjælper, observatør og den, der skriver handlingsplanen ned. Alle grupper spiller spillet igennem på samme tid. Evt. placeres grupperne i forskellige lokaler. Spillet ender med, at hver gruppe finder et løsningsforslag/en handlingsplan, som læreren/lærer nr. to skriver ned.

Du spiller en rolle
Hver gruppe fremlægger deres resultater - forslagene diskuteres i plenum. Det er en god idé at sidde i rundkreds.

Herefter diskuteres i plenum:
Hvilke rettigheder er krænket og hvilke behov har Bolette?

Diskuter kort i grupperne ud fra konventionen, noter og fremlæg i plenum:
På hvilke områder bliver danske børns rettigheder krænket? Hvilke forskelle og ligheder er der mellem Pajuls og Bolettes rettigheder og behov?
Hvordan vil I opdrage jeres kommende børn, hvad vil I lægge vægt på i opdragelsen?
Hvor kan man henvende sig , hvis man har problemer som barn eller ung i dagens Danmark?

Helt centralt er det selvfølgelig, at eleverne gennem rollespillet og den efterfølgende diskussion oplever, at selv om tilfældighederne tilsyneladende har været på spil i både Pajuls og Bolettes historie, så spiller det alligevel en rolle, hvordan de reagerer og hvilke valg, de træffer. Uanset hvor vanskelig situationen måtte forekomme, så behøver vi ikke læne os tilbage som passive tilskuere til vores egen skæbne. Vi har altid mulighed for at øve i hvert fald en lille indflydelse på vores vilkår og spille en lille rolle i tilfældighedernes spil bl.a. ved at bruge vores rettigheder. Det kræver et kendskab til blandt andet børns rettigheder. Vi håber, at ”Tilfældighedernes Spil” kan være med til at udbrede kendskabet til FN´s Børnekonvention, og forhåbentlig kan indsigten føre til handling. Hvor begrænsede konsekvenserne af vore handlinger end bliver, kan de måske være med til at bedre vilkårene for børn - både ude og hjemme.

Tilfældighedernes spil er udviklet af Det Danske Center for Menneskerettigheder og Statens Pædagogiske Forsøgscenter og finansieret af Danida.



Artikler Pædagogiske spil Tilfældighedernes spil	Tilfældighedernes Spil? - et undervisningsmateriale om børns rettigheder og vilkår af Torben Ulrik Nissen & Carsten Skjoldborg Ude godt? Drengen kigger direkte på os. Hans øjne er vanskelige at aflæse. Er han glad eller ked af det inde bag det betænkelige udtryk i ansigt? Han har kort mørkt hår, er klædt i halvlange hvide bukser og en grøn bluse. Han står helt alene omgivet af grønt til alle sider. Bjerge skyder op, og en dal sænker sig bag ham i dybgrønne folder. Han står i græsset, der fanger lyset i et farvespil af nuancer i grønt. Han er stoppet op midt i det øde landskab, men hvor kommer den treårige dreng fra, og hvor skal han hen? Hvad laver hans familie, og hvor mange søskende har han? Hvad er familiens situation og vilkår? Hvad er drengens muligheder? Hvad får han at spise? Hordan smager maden? Er der lyde i landskabet? Dufter der af græs? Hvordan føles det at gå på bare tæer i græs og på klippegrund? Der er mange spørgsmål, der rejser sig, og mange svar, der er mulige, når et billede er åbent. Billedet af den grønne dreng er ét ud af tredive billeder, der indgår i en serie af børn fra verden uden for Europa. Billederne er valgt, så de afspejler forskellige, men overvejende positive situationer. Vi ønsker ikke at give udtryk for og give eleverne indtryk af håbløshed, når talen er om verdens børn. Billederne findes i materialet ”Tilfældighedernes Spil”, dels på dias, dels som papirbilleder. Der er skrevet underlægningsmusik til diasserien. Når diasbillederne bliver vist i første omgang skal eleverne se billederne og lytte til lydbåndet med den stemningsskabende musik. Eleverne får at vide, at de skal vælge et af billederne og skrive en kort tekst til det. Når diasserien er vist, spredes de tilsvarende papirbilleder ud på gulvet. Eleverne vælger enkeltvis eller parvis et billede, som de har lyst til skrive om. Der er frit valg med hensyn til genre. Og elever vælger heldigvis meget forskelligt. De stiller også forskelligartede spørgsmål til billederne og giver deres ligeså forskelligartede svar, fordi de har deres egne indgange til viden om forhold i børns verden. Mens eleverne skriver, redigerer læreren diasserien, så kun de valgte billeder er med i anden udgave. Eleverne læser deres tekst højt, når deres billede dukker op. Speaken til billederne kan variere i længde, i form og i indhold - fra en faktapræget beretning til en mere lyrisk indfølende stemningsbeskrivelse. Mens billederne endnu er på nethinden, og ordene stadig hænger i luften, kan man i fællesskab tale om billederne og teksterne i forhold til, hvordan børns vilkår er i verden i øvrigt. Hvad kom ikke med i vores redigerede udgave, hvilke andre historier og beretninger kender eleverne til? Hvilken rolle kan man selv spille, selv om man ikke selv vælger, hvor man bliver født? Hvilke værdier har vi glemt i vores del af verden, og hvad kan vi lære af andre? Her tages igen udgangspunkt i elevernes viden, og på den måde kan man komme viden om i verden. Why? Diskussionen af børns forskellige vilkår afhængigt af stedet, hvor de er født, kan følges op i tegnefilmen ”Why”. Den giver netop et indblik i, hvordan børn under forskelligartede omstændigheder vokser op med drømme og visioner om uddannelse, om fred og om fødevaresikkerhed. Det er behov, vi alle har, drømme, vi alle ønsker, skal blive til virkelighed. I filmen vises, hvor galt det kan gå, når drømmene brister på grund af fattigdom, krig og tørke. Forhold, vi ikke kender til fra andet end mediernes verden. Filmen antyder også, at mennesker i den mere priviligerede verden kan bringes til forståelse og til handling. Det er oplagt, at eleverne giver nogle bud på svar til overskriften. Her kan man igen sætte fokus på hvilken rolle, man selv kan spille. Ikke blot i forhold til det sted, hvor man er født, men også i forhold til mennesker andre steder på kloden, som har brug for, at vi handler aktivt. I den sammenhæng kan man komme ind på de organisationer, som hjælper mennesker rundt om i verden, og på de love og konventioner, som prøver at ændre på forholdene for de dårligst stillede. FN´s Børnekonvention bliver i vores sammenhæng introduceret her. Undervisningsmaterialet indeholder en populariseret, forkortet og illustreret udgave af Børnekonventionen. Børnekonventionen i børnehøjde En dreng kigger ud gennem et flettet gitter. Han er flygtet fra en tilværelse som børnearbejder. Én af de 200 millioner drenge og piger, der verden over bliver udnyttet til at arbejde i strid med konventionen. Han har måttet leve på gaden, indtil han kom på et center for gadebørn. En video fortæller den fiktive historie om børnearbejderen og gadebarnet Pajul foruden historien om det fiktive land i Sydøstasien, hvor handlingen udspiller sig. Der er ingen elementer i fiktionen, som ikke kunne være foregået eller foregår i virkeligheden. Det giver en frihed til at blande nogle fakta og mulighed for at gå ind og undersøge flere forskellige landes situation med hensyn til børns rettigheder og vilkår. I historien arbejder Pajul med at sy fodbolde. Han er blevet solgt til et værksted, fordi familien ikke kunne brødføde alle børnene. Han fortæller sin historie, om sin situation her og nu, og hvad han drømmer om i fremtiden. Vi lægger således op til at anskue børns rettigheder ud fra et enkelt barns synspunkt. Vi har set, hvorledes det har været mere motiverende for elever at læse Børnekonventionen med et bestemt barns briller på og ud fra en enkelt historie. Og hvad har det med fodbold at gøre? Vi valgte at lade børnearbejderen Pajul sy fodbolde, fordi det er et produkt, som er tæt på danske elever. Vi havde ikke tænkt i baner med Select Sport som producent af fodbolde, før vi tilfældigvis så et interview i fjernsynet med direktør Lars Petersen. Han fortalte, at de ikke brugte børn i produktionen i Pakistan, tværtimod hjalp fabrikken de ansattes børn med skolegang. Vi forsøgte at fremskaffe dette interview, fordi det viste, at et danskejet firma gjorde noget aktivt i forhold til afskaffelse af børnearbejde – og så havde det noget med fodbold at gøre. Vi ringede til Lars Petersen, som var meget imødekommende, men han ville hellere give et nyt interview til os og med tid til at forklare, hvorledes deres produktion foregik, og på hvilken måde de var involverede i hjælpen til børns skolegang. Det havde fjernsynet ikke givet mulighed for. Indslaget var ikke klippet til firmaets tilfredshed. Vi fik et interview samt film fra projektet, som udover hjælp til de ansatte børns skolegang også indebefatter lægehjælp. Hvert år yder firmaet en hjælp på 600.000 kr. som gavner de 1000 – 1500 ansattes nærmeste familier. Dette tal sat i forhold til den ene million fodbolde, der bliver fremstillet, giver et beløb på 60 øre per fodbold. Beløbet lægges oven i købet ikke oven i salgsprisen. Et sådant indslag kan man bruge eller lade være. På et lærerkursus for nylig havde vi inviteret Lars Petersen til at fortælle om projektet, men han kom også ind på, hvor vanskeligt det er at få et fejlagtigt indslag i fjernsynet dementeret på en ordentlig måde. Indslaget og dementiet blev sat op over for hans dokumentation, og det blev til et interessant eksempel på mediets virkemidler. Selvom vi med jævne mellemrum bliver udnævnt til et af de lykkeligste folk i verden, og selvom Danmark måske nok formelt lever op til langt de fleste artikler i FN’s Børnekonvention, er det langt fra ensbetydende med, at vilkårene er ideelle for børn i Danmark i slutfasen af det, der er blevet kaldt barnets århundrede. Hvorfor skilsmisse? Til de problemer som nogle danske børn må slås med hører omsorgssvigt, incest, prostitution, selvmord, anoreksi, alkohol- og narkotikamisbrug ...... fortsæt selv listen. Når vi i anden del af ”Tilfældighedernes Spil” har valgt skilsmissen som tema, skyldes det, at skilsmisser er noget de fleste danske børn selv oplever, kender til og bliver påvirket af. Muligheden for at identificere sig med, leve sig ind i og dermed også påtage sig ansvaret for at ændre personernes roller i den valgte skilsmissehistorie er større, end hvis vi havde valgt et af de problemer som medierne fokuserer meget på, men som de fleste heldigvis ikke oplever på deres egen krop. Bolettes historie For at flytte elevernes fokus fra Pajuls historie i et sydøstasiatisk land til Bolettes historie i Danmark, arbejder vi indledningsvis med forskellige typer af vurderingsøvelser, der alle handler om danske børns vilkår: Håndsoprækning, tag et standpunkt og fire-hjørne øvelse. Derefter får eleverne følgende instruktion: Nu skal vi se nærmere på en dansk piges vilkår og rettigheder ved hjælp af et rollespil. Personerne er Bolette, Bolettes mor og far og Bolettes klasselærer(e). Bolettes forældre er blevet skilt for et par år siden. Bolettes far flyttede hurtigt sammen med en yngre kvinde og hendes to børn. Indtil nu har Bolette boet på skift hos forældrene en uge ad gangen, men det trives hun meget dårligt med. Rent faktisk er hun flyttet hen til en veninde, og hendes klasselærer har indkaldt familien til en samtale, fordi det går dårligt i skolen. I grupper på 4-5 skal I nu spille henholdsvis Bolette, Bolettes far, Bolettes mor og Bolettes klasselærer(e). I er til møde på skolen og skal forsøge at finde en løsning på problemerne. Når rollerne er fordelt, får I hver især et stykke papir med en beskrivelse af jeres opfattelse af situationen. Så fordeles rollerne, 4-5 personer i hver gruppe: Bolette, Bolettes mor, Bolettes far, Bolettes klasselærer(e). Den ene klasselærer forsøger at styre samtalen og finde en løsning på problemerne. Den anden lærer er medhjælper, observatør og den, der skriver handlingsplanen ned. Alle grupper spiller spillet igennem på samme tid. Evt. placeres grupperne i forskellige lokaler. Spillet ender med, at hver gruppe finder et løsningsforslag/en handlingsplan, som læreren/lærer nr. to skriver ned. Du spiller en rolle Hver gruppe fremlægger deres resultater - forslagene diskuteres i plenum. Det er en god idé at sidde i rundkreds. Herefter diskuteres i plenum: Hvilke rettigheder er krænket og hvilke behov har Bolette? Diskuter kort i grupperne ud fra konventionen, noter og fremlæg i plenum: På hvilke områder bliver danske børns rettigheder krænket? Hvilke forskelle og ligheder er der mellem Pajuls og Bolettes rettigheder og behov? Hvordan vil I opdrage jeres kommende børn, hvad vil I lægge vægt på i opdragelsen? Hvor kan man henvende sig , hvis man har problemer som barn eller ung i dagens Danmark? Helt centralt er det selvfølgelig, at eleverne gennem rollespillet og den efterfølgende diskussion oplever, at selv om tilfældighederne tilsyneladende har været på spil i både Pajuls og Bolettes historie, så spiller det alligevel en rolle, hvordan de reagerer og hvilke valg, de træffer. Uanset hvor vanskelig situationen måtte forekomme, så behøver vi ikke læne os tilbage som passive tilskuere til vores egen skæbne. Vi har altid mulighed for at øve i hvert fald en lille indflydelse på vores vilkår og spille en lille rolle i tilfældighedernes spil bl.a. ved at bruge vores rettigheder. Det kræver et kendskab til blandt andet børns rettigheder. Vi håber, at ”Tilfældighedernes Spil” kan være med til at udbrede kendskabet til FN´s Børnekonvention, og forhåbentlig kan indsigten føre til handling. Hvor begrænsede konsekvenserne af vore handlinger end bliver, kan de måske være med til at bedre vilkårene for børn - både ude og hjemme. Tilfældighedernes spil er udviklet af Det Danske Center for Menneskerettigheder og Statens Pædagogiske Forsøgscenter og finansieret af Danida.

.