Hvorfor pynte på historien med lånte fjer?

af Torben Ulrik Nissen; Statens Pædagogiske Forsøgscenter

Set oppe- og udefra
Flyets skygge følger pampassen og glider hen over små prikker af kvæg og kvægfarme, før regnskoven dukker op. Mit kamera arbejder hele tiden for at fastholde billedet af truslerne mod regnskoven: Kvægfarme og kvæget, der æder sig ind på regnskoven, nybyggerne i deres små rydninger og vejene, der skærer en støvgul stribe i det grønne trætæppe. Piloten Nico slår et lille sving, så kameraet kan rettes mod en lysning, hvor et olieselskab er på research og en anden, hvor et tømmerselskab er årsag til, at der er skåret hul i trætæppet.

Flyet er på vej til chimanlandsbyen Asunta en times flyvning fra Trinidad i Bolivia. Der er en lang vej bagud med mange timers overvejelser for at vælge Asunta som stedet, hvor en billedserie om et oprindeligt folk skal tages. Den skal være en del af et undervisningsmateriale og et spil med titlen "Værdier i udvikling". Hvad sker der med et folks oprindelige værdier, når vi fra vestlig side tilbyder dem udviklingshjælp? Vi har valgt at tage udgangspunkt i turisme, fordi så mange unge mennesker er optaget af at rejse.

Tilbage i Danmark diskuterede vi i planlægningsgruppen hvilket sted og hvilke mennesker, der skulle danne rammen om spillet. Ud fra et ønske om at kunne spille inden for en fri ramme, valgte vi at arbejde med en fiktiv gruppe af et oprindeligt folk, som vi døbte janoerne. Vi havde ikke mulighed for at finde billeder fra en bestemt landsby, da vi skulle udarbejde kladdematerialet, men miksede billeder fra forskellige landsbyer og kulturer. Vi havde en klar tendens til at vælge de mere eksotiske billeder.

Diskussionen balancerede mellem negative og positive sider ved dette valg. Det er naturligvis betænkeligt at mikse en cocktail af forskellige kulturer og på samme tid skabe et eksotisk billede af et oprindeligt folk. Friheden i fiktionen skulle redde den hjem. Det, der skulle reddes, var elevernes interesse. En farverig og eksotisk billedramme ville dels fascinere eleverne og fange dem umiddelbart, dels give dem et farvestrålende og iøjnefaldende billedmateriale, når de skulle udarbejde brochurer til en opgave om at være rejsebureauer.

Da vi skulle gå fra kladdematerialet til det endelige produkt, valgte vi at undgå en blanding af kulturer og i stedet sammensætte en billedserie fra én virkelig landsby.

Mødet med virkeligheden
Vores virkelighedskonsulent, Nikolaj Bro Moseholm fra Ibis er med i flyet og skal hjælpe  med opgaven i Asunta. Nikolaj har også valgt stedet. Jeg sidder stadig med de gamle lettere eksotiske billeder fra kladdematerialet i hovedet . Det er lidt som at have turistbrochurernes solbriller på. Jeg tænker, hvad Asunta mon kan bidrage med. Vil der være motiver og historier, der kan fascinere eleverne, få den pædagogiske krog i dem fra starten? Kan vores historie og ideer bære mødet med virkeligheden?

Nikolaj har ryddet nogle af de værste luftige forestillinger ud af mit hoved: De render ikke rundt med fjer og er ikke klædt i farvestrålende, hjemmelavet tøj. De ligner flertallet af oprindelige folk i amazonjunglen. De har kontakt med verden udenfor og bærer præg af det i deres påklædning og udstyr.

Nede på jorden igen, møder vi indbyggerne fra Asunta, der har taget opstilling for at modtage os. Jeg lader uvilkårligt blikket vandre rundt med elevøjne for at finde en stærk farve eller en overraskende genstand, blive fanget af det, der er forskelligt fra os. Er der ikke bare en enkelt lille fjer, som hurtigt kan blive til fem indianere? Farvespektret er ikke helt foldet ud, men stærke ansigter møder mit skimmende linseblik. En første vandring ned gennem landsbyen er nok til at smide turistbrochurernes solbriller og stille skarpt på virkelighedens farver og former. Der er masser af spændende og anderledes motiver, der også kan bruges til at motivere eleverne.

Fra eksotisk til eksemplarisk
Alle de problemstillinger, vi har tænkt ind i kladdematerialet, findes her. Problemstillingerne er de samme i hele området. Dette er et eksempel blandt mange, så det er bare om at gå i gang med sætte ansigter på.

Langsomt vænner chimanerne i Asunta sig til vores nysgerrige linser og mange spørgsmål. Historien bliver langsomt, men sikkert drejet bort fra fiktionen og hen til virkeligheden, vi befinder os i. Hvorfor bruge et fiktivt folk, janoerne, når chimanerne og deres liv kan fylde historiens rammer ud på en spændende og overraskende måde? Hvilken elev vil fx ikke bliver overrasket over at se en ung fyr i cowboystøvler og ditto skjorte og bukser i det, en elev vil kalde en indianerlandsby - og kort tid efter se ham gå på jagt med bue og pil, som stadig er chimanernes jagtredskaber? Det gav ideen til at udarbejde en opgave til eleverne for at lette overgangen fra deres umiddelbare forestillinger om, hvad en "rigtig indianer" er til chimanernes og mange andre oprindelige folks verden. De skal udpege billedet af en "rigtig indianer" blandt en række billeder af  landsbyens beboere blandet med nogle mere eksotiske billeder. Pointen er, at alle på billederne er "rigtige indianere". Eleverne skal også lære at smide turistbrochurernes solbriller og se virkeligheden direkte i øjnene.

Materialet skal finde en balance i dilemmaet mellem ønsket om at fascinere eleverne og samtidig give dem et reelt billede af et oprindeligt folks situation. Temaet med turisme indeholder mange facetter. Når eleverne skal løse opgaverne med at være forskellige rejsebureauer, bliver de nærmest tvunget til at se på Asunta og chimanerne med turistbrochurernes solbriller. Derfor er det vigtigt, at de har fået et reelt udgangspunkt.

De skal nemlig senere i forløbet også se sagen fra landsbyens vinkel. Her skal de overveje, om turisme er en udviklingsmulighed for chimanerne i forhold til fx træfældning og olieudvinding. Det er også her, der bliver mulighed for at give eleverne indblik i, hvor vigtig kampen for jordrettighederne er. Det arbejde, som Ibis støtter. Det var en vinkel, vi ikke havde belyst tilstrækkelig tydeligt i kladdematerialet. Det kom mødet med virkeligheden også til at råde bod på.

Virkeligheden kan overgå fiktionen
Med Chimanerne i Asunta har vi har dermed fået et reelt og ikke et konstrueret udgangspunkt for undervisningsforløbet. Det er med disse forudsætninger, at eleverne skal overveje, om det er en god ide at give udviklingsstøtte til et turistprojekt, og hvad de forestiller sig, der vil ske med chimanernes værdier, når turismen sætter ind.

I virkelighedens verden kan man være heldig og opleve den rette timing. Rent faktisk besøgte vi Asunta samtidig med, at en boliviansk forretningsmand satte et byggeri for turister i gang lige uden for Asunta. Vi overværede et møde mellem chimanerne og forretningsmanden, der hyrede folk til at arbejde for sig. Vi fulgte bygningen af den første hytte til overnattende turister. Eleverne skal i spillet forestille sig et turismeprojekt og konsekvenserne af det. De skal vælge på chimanernes vegne. Chimanerne har nu i realiteten truffet det valg. Går eleverne uden for spillets rammer, kan de derfor følge chimanernes liv med turisme og se, om der sker en udvikling af deres værdier - i virkeligheden.

Faktaboks:

Værdier i udvikling "Værdier i udvikling" er et undervisningsmateriale udarbejdet af Ibis og Statens Pædagogiske Forsøgscenter. Det består af en række ideer til forberedelse, et spil og forslag til en efterbehandling. Forberedelsesmaterialet indeholder en video om et kulturmøde mellem kroboerne i Ghana og en 10. klasse fra SPF, en novelle på engelsk og en artikel om turisme. Desuden et koncept for fire forskellige rejsebureauer, som eleverne skal arbejde med. Bureauerne spænder fra økoturisme til charterrejser. Selve forløbet består af: En video/diasserie med speak, der fortæller om chimanerne i Asunta samt en opgave hvor eleverne skal udarbejde rejsebrochurer om Asunta fra de fire bureauers side og tage stilling til hvilke forandringer de fire bureauer ønsker i området for at leve op til deres målgruppers krav og ønsker. Eleverne får også til opgave at se på rejsebureauernes forslag fra chimanernes vinkel. De skal senere i forløbet pege på, hvilke af de fire bureauers forslag, de tror, chimanerne ville vælge, hvad en NGO ville gøre og endelig, hvad de selv ville, hvis de skulle tage på en turistrejse til Asunta. En video afslutter spilforløbet med diskussionsoplæg ud fra interviews med antropologen Inge Damm, direktør for rejseselskabet Albatros, Søren Rasmussen og en programmedarbejder fra Ibis. Til efterbehandling ligger der en billedopgave samt henvisninger til andre materialer, der kan uddybe nogle af de trusler, de oprindelige folk i regnskoven er udsat for. Desuden er der henvisninger til materiale om økoturisme.   Udgivelsen er støttet af DANIDA.