Globale dimensioner i spil

- en verden af muligheder

af Torben Ulrik Nissen

De muslimske myndigheder har taget plads ved et bord. Kvinderne sidder tilsløret med tørklæder, mens mændene glatter på deres sorte overskæg. På bordet er der anbragt et skilt med ordet tolk på flere sprog - også med bogstaver, der ligner arabiske. Der står tomme stole på den anden side af bordet. Der er en forventningsfuld stemning i lokalet. Snart skal mødet finde sted.
En gruppe flygtninge fra Danmark ankommer og bliver hilst velkommen af tolken. Han beder mændene sætte sig på de tomme stole, mens kvinderne må tage plads på gulvet i baggrunden. Mændene bliver bedt om at sige deres navn, stilling og alder. Den ældste får herefter at vide, at han er udnævnt til gruppens talsmand. Myndighederne fortæller hvad, de forventer, at danskerne lever op til. Der breder sig en uro i flygtningegruppen, efterhånden som kravene siges højt. Den danske talsmand får lov til at fortælle om de forventninger, de har til at leve i det nye land, og hvilke forhold, der betyder mest for dem at holde fast ved. Det udløser hovedrysten blandt de muslimske myndigheder. Der bliver større og større afstand mellem de to grupper.
De går ellers i klasse sammen. Gruppen, der agerer myndigheder, har selv iscenesat måden, de vil tage imod flygtningegruppen på. Oplægget går kun ud på, at to grupper elever skal spille roller som midlertidige flygtninge fra Danmark og myndigheder i det muslimske land, der har tilbudt at modtage dem. Danskerne skal opholde sig i landet, indtil en ulykke på Barsebäck ikke længere udgør nogen trussel. Der står ikke noget om, hvilket muslimsk land det foregår i. Eleverne vælger selv og hvilke krav, de vil stille. De finder selv på at antyde en udklædning med et tørklæde til pigerne, et overskæg med sort tusch til drengene, placering af stole og opdeling i mænd og kvinder. De kender ikke så meget til muslimske lande, men de har nogle billeder og forestillinger, som de bringer ind i spillet. Det er med til at skabe spændingen. Det er også med til at skabe diskussion bagefter, om vores syn på muslimer, vores viden om dem eller mangel på samme, om flygtninge og om vore egne værdier og holdninger.
Det kræver et efterspil, men på så enkel en måde kan man sætte en kompliceret problemstilling i spil. For et spil kan skabe rammer for deltagerne, også hvis deltagerne er elever, og spillet er pædagogisk. Det kan være underholdende, men for at fortjene betegnelsen pædagogisk spil må det være underholdning med streg under holdning.

Hvorfor bruge pædagogiske spil?
Hvad kan de bidrage med, hvor og hvordan kan de indgå? Hvorfor er pædagogiske spil velegnede til brug i global undervisning?
Pædagogiske spil kan skabe rammer, som inddrager eleverne i de globale dimensioner ved at drage verden ind i klassen, men i en tilrettelagt udgave af verden, der gør abstrakte sammenhænge konkrete. En fjern problemstilling, en fremmed rolle, et ukendt land kan blive nærværende ved at blive lagt ind i et spil. Eleverne kan på en enkel måde komme tæt på nogle globale dimensioner ved at påtage sig en rolle og få mulighed for at identificere sig med en person, der lever under ganske andre vilkår. Globale problemstillinger kan på den måde blive udspillet og indlevet i lokale rammer.
Eleverne bliver aktive, fordi spillet bryder med mange former for læring, som eleverne ellers bliver mødt med i skolen. Et spil vil ofte aktivere deltagernes forudforståelse, når de pludselig bliver involveret i en problemstilling og skal udfolde sig i en rolle. Det er den aktive, den, der spiller og går op i sin rolle, der lærer. Det er meget centralt, at eleverne i pædagogiske spil om globale dimensioner ikke blot komme viden om, men også får viden om. Kombinationen lykkes, når eleverne får mulighed for at sætte sig ind i og drøfte sager, der er blevet bragt tæt på dem, får mulighed for at lytte til hinanden og lærer at argumentere, får lært at tage stilling og træffe valg.