EVAM - et pilotprojekt

 

EVAM er et pilotprojekt, der vil styrke den internationale/globale dimension i undervisningen ved at udvikle ideer, metoder og materialer til at:

  • sætte fokus på global undervisning
  • integrere globale vinkler i den daglige undervisning
  • fremme elevernes globale handlekompetence
  • Derfor samarbejder 14 skoler, fem lærerseminarier, otte amtscentre, Red Barnet, Mellemfolkeligt Samvirke, Ulandsorganisationen Ibis og Statens Pædagogsike Forsøgscenter i et netværk.
    Projektet er støttet af Danidas Oplysningsbevilling.

     

    Global undervisning

    forstår vi som en undervisning, der sætter elevernes egne værdier og holdninger i spil i forhold til andre kulturer, og som tager udgangspunkt i forskellige temaer og sætter dem i en global sammenhæng.
    Temaerne kan være børne- og menneskerettigheder, udviklingsforhold, bæredygtig udvikling, kulturmøder, handel og forbrug.

     

    Global handlekompetence

    forstår vi som udvikling af viden om andre kulturer og faglig indsigt i de temaer, man sætter fokus på og samarbejder om. Lyst og interesse til at gå i dialog med andre kulturer.

    Evnen til at tage den andens perspektiv. Mod og vilje til at handle som deltager i de fællesskaber, man indgår i.

     
    .