En verden af muligheder

Ide- og praksiskatalog til materialet

"En verden af muligheder - globale dimensioner"

Formål og -ord:
Formålet med diasserien og fotoudstillingen er, at eleverne

får en oplevelse, der vækker undren og interesse

får indtryk af de mange muligheder, der ligger i at arbejde med den globale dimension

får associationer til at stille spørgsmål, opstille problemstillinger og finde temaer på baggrund af serien: hvad der ligger i den, og hvad der mangler

kan finde og vælge deres egne vinkler og historier

Før eleverne ser diasserien, er det væsentligt, at de bliver introduceret til formålet - suppleret med følgende kommentarer: Serien er en række billeder,

der er udvalgt og sammensat for at vise en mangfoldighed og derfor skal ses som en vifte af muligheder med strenge, der peger i mange retninger - og der er ingen facitliste

der er valgt af én person og derfor kunne se helt anderledes ud, hvis en anden havde sammensat serien

der ikke hænger sammen som en lang historie, men er et råmateriale, der kan bearbejdes af jer

Eleverne ser diasserien og går derefter på opdagelse i fotoudstillingen, som kan hænges op - helt eller delvist. Alle billeder findes desuden på en cd-rom, som eleverne også kan gennemse og arbejde med.

Udstillingsbriller:
Man kan
- bare slippe eleverne løs på billederne og lade dem gå videre med de spørgsmål, som diasserien eventuelt har rejst.
- vælge at arbejde med udvalgte billeder for at træne eleverne i at se på og analysere billeder, i at se at billeder ligesom tekster rummer en betydning og en medbetydning - se litteraturlisten
- give eleverne nogle ideer til at se på billederne, tage nogle bestemte briller på, fx tematiske briller
- bruge nogle af ideerne som opvarmningsøvelser, før eleverne vælger et tema eller en problemstilling

Ind i billedet

En metode til at gå ind i et billede på kan være at stille spørgsmål som disse:

Kompasset rundt
Materialet er udviklet af en engelsk organisation TIDE- Teachers in Development Education. Deres hjemmeside indeholder mange gode ideer til materialer og links
www.tidec.org og blandt andet kan man her bestille materialet med kompasrosen.

Ideen med kompasset er fx. at bruge det til analyse i forbindelse med et eller flere billeder og inddrage spørgsmål i alle verdenshjørner, hvor Nord, Øst, Syd og Vest står for:

N - Naturgrundlaget - spørgsmål om miljøet - energi, luft, vand, jord, levende organismer og deres indbyrdes forhold. Disse spørgsmål drejer sig om både de konstruerede og naturlige omgivelser.

Ø - Økonomi - spørgsmål om penge, handel, hjælp, ejendomsforhold, køb og salg.

S - Socialt - spørgsmål om mennesker, deres indbyrdes forhold, traditioner, kultur og levemåde - herunder spørgsmål om hvorledes fx køn, race, handicap, socialklasse og alder påvirker sociale forhold.

V - "Verdensmagt" - spørgsmål om magt, hvem der træffer valg og bestemmer, hvad der skal ske, hvem der har fordel af og hvem der taber, som resultat af disse beslutninger - og med hvilke omkostninger.

Billedet er dit

Find det billede, du undrer dig mest over, du bliver mest optaget af, synes bedst om eller som provokerer dig mest. Prøv at finde ud af, hvorfor det virker på dig, som det gør? Diskuter med andre.

Vælg et billede og skriv en tekst om en eller flere personer. Du kan også skrive om situationen på billedet. Du kan vælge at fortælle om billedet gennem et digt, et interview, en dagbogstekst, et erindringsbillede, begyndelsen eller slutningen på en historie mm. Sæt teksten under billedet.

Dit verdensbillede

Hvilke billeder savnede du, da du så diasserien, i forhold til dit billede af verden?
Ville du fremhæve nogle sider og neddæmpe andre?
Var der noget provokerende eller overflødigt i billedvalget?
Sæt billeder på dine egne valg ved at finde billeder, som du savnede. Du kan gå på jagt i billeder i aviser, magasiner, blade og på nettet.

Vælg fem billeder, som passer bedst til de fem vigtigste spørgsmål eller temaer, du synes, verden står overfor. Hvis du savner billeder til dine valg, kan du gå på billedjagt andre steder.

Fortæl gruppen eller klassen om dine overvejelser og valg.
Kan en diskussion med klassen føre frem til spørgsmål, I kunne tænke jeg at arbejde med ?
Kan klassen diskutere sig frem til i fællesskab at udvælge de tre vigtigste spørgsmål og finde billeder, som relaterer sig til emnerne og lave oplæg for naboklassen om dem eller for forældrene.

Hvor I alverden har I været - eller kender nogen, der har været?

Med udgangspunkt i diasseriens billeder fra de forskellige kontinenter og lande kan eleverne prøve at finde frem til, hvor de selv har været, har hørt om gennem familie, venner, medier eller på anden måde kender til af lande og steder i verden.
Hver gruppe eller par udstyres med et verdenskort og går i gang med at prikke sig ind på kortet for at markere kendte steder.
Grupperne fremlægger deres kort, og alle prikker samles på et fælles kort.
Hvor er der flest prikker - og hvad skyldes det: Kendt turistland, ofte i medierne..?
Hvor er der hvide områder på verdenskortet - og hvorfor?

Kan øvelsen give ideer til områder, spørgsmål eller problemstillinger, det kan være spændende at arbejde med?

Denne øvelse kan kombineres med stamtræer med særligt fokus på den geografiske del. Hver elev finder frem til sit stamtræ med familien, og skriver tre små historier fra familiens fortid. Hvis grene af familien eller hele familien kommer fra andre egne af landet eller andre lande vælges historier herfra - husk årstal.
Sæt nåle i de forskellige dele af Danmark, elevernes historie stammer fra, træk en tråd fra nålen til de små historier, der sættes op uden for kortet.
Gør det samme med et Europakort til de europæiske historier og til historier, der kommer uden for Europa, benyttes et verdenskort
En mulig vinkel på denne øvelse er, at tage fat på Danmarks eller de andre landes historie på det tidspunkt, elevhistorierne omhandler. Var der fx nogle særlige historiske årsager til, at familien flyttede fra en egn eller et land? Hvordan er forholdene i dag? Findes der tilsvarende problemer i andre lande?

Tag de tematiske briller på
I det følgende er der en række temaer, som var med i overvejelserne, da billederne blev udvalgt:

Miljø: ørken, erosion, energi, regnskov, forurening, jord, vand, luft, forbrug
Produktion : landbrug, fiskeri, industri, hjemmeindustri, kunsthåndværk
Kultur: dans, musikinstrumenter, drama, masker, religiøse ceremonier
Overgangsriter: fødsel, initiering, bryllup, død
Handel og økonomi, transport, Infrastruktur
Boligformer: land, by, forskellige kulturer og leveniveauer
Befolkningsforhold og levevilkår: kvinder, sundhed/sygdom, arbejdsforhold, uddannelse, forskellige etniske grupper, professioner, aldersgrupper etc.
Kommunikation: edb, radio, tv, reklamer, aviser
Menneskerettigheder, konflikter, krig/fred, forfølgelse af mindretal
Flygtninge indvandrere
Udviklingsbistand

Man kan gå efter et bestemt tema, fordi man synes temaet er interessant eller gå efter de mest fængende billeder og prøve at tematisere dem bagefter.

Lad klassen tage forskellige temabriller på og sæt små sedler med temanavne under billederne. Det vil vise klassen, at forskellige billeder kan forbindes under et fælles tema, men og så vise, at et billede kan indeholde flere temaer. Øvelsen kan således være udgangspunkt for en samtale i klassen om forskellige betydninger, vinkler, fortolkninger og associationer, som er mulige, når man arbejder med billeder.

Sæt musik til en billedserie, I selv vælger ud. Diskuter hvordan lyden kan bruges til at fremhæve, understrege etc.

Find alle de billeder, hvor der er børn på - hvad sker der i deres liv? Hvad er der af forskelle og ligheder i situationerne og i deres vilkår, som du kan aflæse dem?
Vælg et billede og skrive en historie om personerne og/eller situationen på billedet. Du kan skrive et brev eller tegne en tegning til en af personerne på brevet.

Vælg en serie af hverdagsbilleder - hvad ligner jeres hverdag, hvad er anderledes?
følg de globale spor i den danske verden.

Vælg billeder af konflikter - hvilke typer, kan I finde - hvad er årsager og virkninger?

Vælg billeder til en collage ud fra et tema som fx kultur. ideen kan bruges til alle temaer. I det følgende er eksemplet kultur og med en dansk vinkel.
Collagerne kan bruges til at drøfte hvad kultur er for en størrelse. Vi taler om, at nogen kommer fra en anden kultur. Hvordan kommer det til udtryk? Brug collagerne til en øvelse om dansk kultur for at vise, hvor vanskeligt det er at tale om et sådant begreb. Hvilke billeder vil hver enkelt opfatte som en del af en dansk kultur? Øvelsen kan gå i flere retninger ved at tilføje:
Hvilke billeder skal med for at dække alle de opfattelser af eller eksempler på kultur, der findes i Danmark?
Hvilke billeder hører til det, der er fælles for dansk kultur?

Associationsøvelsen kan også indgå uden billeder ved at skrive ordet kultur på midten af et karton (et til hver gruppe på max. fire elever) og lade eleverne på skift skrive deres associationer til ordet kultur. De kan skrive videre på hinandens associationer.
Man kan vælge bagefter, at grupperne sætter en cirkel om de ord, der har med en særlig dansk kultur at gøre eller om ord, der repræsenterer en kultur i Danmark.

Hvilket billede ville du bruge i en reklamekampagne til nødhjælp, til udviklingsstøtte mm. - skriv et slogan til billedet.

Lad børnene vælge hver ni billeder læg dem op i en diamantform 1-2-3-2-1 under hinanden. Billederne skal give et samlet indtryk af verdens forskellige vegetationsformer, former for bebyggelser, former for vigtigste arbejdsområder, forskellige religiøse udtryk etc. Diamantformen bruges til at værdibestemme billederne, det højest prioriterede øverst og nedefter.

Med-og modbilleder

Find eksempler inden for billedserien eller gå på jagt i andre billeder. Sæt kontraster op over for hinanden - et eksempel kunne være et sultent barn over for en fed dansker i et fittnes-center.

Find eksempler på gamle billeder fra tredjeverdenslande i bøgerne Vilde billeder (se litteraturlisten). Kan I finde billeder i fotoudstillingen eller på cd-rommen, der viser de samme situationer i en anden udgave eller kan stå som modsætning.

Med- og modtekster

Skriv et digt til et af billederne eller find et digt, som du synes passer til billedet.

Find det billede eller to, som indeholder flest modsætninger. Skriv modsætninger op i to spalter over for hinanden.

Find et dobbelttydigt billede og skriv henholdsvis en positiv og en negativ tekst

Find to forskellige billeder, der ligner hinanden meget. Skriv en tekst og sæt den samme tekst under de to billeder.

Tag positiv/negativ-brillerne på

Hvilke billeder er overvejende positive eller negative? Sæt plusser og minusser under billederne. Diskuter forskellene.

Find et billede, som I er uenige om er fx positivt eller negativt og skriv hver jeres tekst og sæt den under billedet.

Se på de positive billeder, I har valgt at sætte plus under. Kan I sætte dem sammen, så de giver jeres billede af verden, som I gerne vil have den skal se ud, hvis I kunne bestemme?

Se på de negative billeder, I har valgt at sætte minus under. Hvad skal der til for, at disse billeder kan komme med i jeres positive billede af verden?

Diskuter jeres billeder af verden - herunder om I tror, at de mennesker, der er på billederne, opfatter deres situation på samme måde som jer i positiv eller negativ retning.
" Hvilket billede, synes du, indeholder flest modsætninger? Beskriv dem.

Hænger det sammen?

Sæt billeder sammen i en rækkefølge, der kan fortælle om årsag og virkning på en problemstilling. Find dem i udstillingen eller i andre billeder.

Sæt billeder sammen til et tema eller en problemstilling.

Som du stiller spørgsmål, får du svar
Man kan stille mange spørgsmål, men spørgsmål er forskellige og peger mod forskellige typer af svar.
I arbejdet med Undredage, som lægger til projektarbejdsformen, har en af fokuspunkterne været at lære eleverne om at stille spørgsmål.
Du kan stille spørgsmål, der er

beskrivende
undersøgende
analyserende
vurderende

Eller i en kombination.

Hvis man skal komme mere i dybden med sin undren, skal spørgsmålene indeholde en slags "hvorfor". Det kan være spørgsmål af typen:
"Hvad nu hvis..."
"Det kan da ikke være rigtigt, at..."
"Hvad synes jeg egentlig om, at...og hvorfor?"

Læs mere om undredage i CRIT - se litteraturlisten

Litteraturliste og links:
Billeder på Tværs - en fotosamling til analyse og samtale af Lisa Klöcker og jens Kostrup, Mellemfolkeligt Samvirke 1998
Materialet består af 17 billeder og med mange forskellige ideer til billedarbejde i klassen. Desuden er der en kommenteret litteraturliste, som blandt andet henviser til bøger om billedanalyse:
Billedanalyse af Jane Kristensen, Dansklærerforeningen 1989
Billedtid 2 af Jane Kristensen og Jørgen Riber Christensen, Dansklærerforeningen, 1996
Undredage 1, 2 og 3, Jan Jonasson & Lotte Nielsen, CRIT 1/95, 3/96 og 2/97

Dansk Røde Kors: Billedanalyse
Linket er: www.redcross.dk/rc/index.html

Vilde billeder af Kristian Paludan, Folkekirkens Nødhjælp, 1989
Om hvordan billeder fra tredjeverdenslande har skabt vores forestillinger om den tredje verden, om de billeder opdagelsesrejsende, kolonitiden og turismen har givet os.



Materialer Idékatalog	Ide- og praksiskatalog til materialet "En verden af muligheder - globale dimensioner" Formål og -ord: Formålet med diasserien og fotoudstillingen er, at eleverne får en oplevelse, der vækker undren og interesse får indtryk af de mange muligheder, der ligger i at arbejde med den globale dimension får associationer til at stille spørgsmål, opstille problemstillinger og finde temaer på baggrund af serien: hvad der ligger i den, og hvad der mangler kan finde og vælge deres egne vinkler og historier Før eleverne ser diasserien, er det væsentligt, at de bliver introduceret til formålet - suppleret med følgende kommentarer: Serien er en række billeder, der er udvalgt og sammensat for at vise en mangfoldighed og derfor skal ses som en vifte af muligheder med strenge, der peger i mange retninger - og der er ingen facitliste der er valgt af én person og derfor kunne se helt anderledes ud, hvis en anden havde sammensat serien der ikke hænger sammen som en lang historie, men er et råmateriale, der kan bearbejdes af jer Eleverne ser diasserien og går derefter på opdagelse i fotoudstillingen, som kan hænges op - helt eller delvist. Alle billeder findes desuden på en cd-rom, som eleverne også kan gennemse og arbejde med. Udstillingsbriller: Man kan - bare slippe eleverne løs på billederne og lade dem gå videre med de spørgsmål, som diasserien eventuelt har rejst. - vælge at arbejde med udvalgte billeder for at træne eleverne i at se på og analysere billeder, i at se at billeder ligesom tekster rummer en betydning og en medbetydning - se litteraturlisten - give eleverne nogle ideer til at se på billederne, tage nogle bestemte briller på, fx tematiske briller - bruge nogle af ideerne som opvarmningsøvelser, før eleverne vælger et tema eller en problemstilling Ind i billedet En metode til at gå ind i et billede på kan være at stille spørgsmål som disse: Kompasset rundt Materialet er udviklet af en engelsk organisation TIDE- Teachers in Development Education. Deres hjemmeside indeholder mange gode ideer til materialer og links www.tidec.org og blandt andet kan man her bestille materialet med kompasrosen. Ideen med kompasset er fx. at bruge det til analyse i forbindelse med et eller flere billeder og inddrage spørgsmål i alle verdenshjørner, hvor Nord, Øst, Syd og Vest står for: N - Naturgrundlaget - spørgsmål om miljøet - energi, luft, vand, jord, levende organismer og deres indbyrdes forhold. Disse spørgsmål drejer sig om både de konstruerede og naturlige omgivelser. Ø - Økonomi - spørgsmål om penge, handel, hjælp, ejendomsforhold, køb og salg. S - Socialt - spørgsmål om mennesker, deres indbyrdes forhold, traditioner, kultur og levemåde - herunder spørgsmål om hvorledes fx køn, race, handicap, socialklasse og alder påvirker sociale forhold. V - "Verdensmagt" - spørgsmål om magt, hvem der træffer valg og bestemmer, hvad der skal ske, hvem der har fordel af og hvem der taber, som resultat af disse beslutninger - og med hvilke omkostninger. Billedet er dit Find det billede, du undrer dig mest over, du bliver mest optaget af, synes bedst om eller som provokerer dig mest. Prøv at finde ud af, hvorfor det virker på dig, som det gør? Diskuter med andre. Vælg et billede og skriv en tekst om en eller flere personer. Du kan også skrive om situationen på billedet. Du kan vælge at fortælle om billedet gennem et digt, et interview, en dagbogstekst, et erindringsbillede, begyndelsen eller slutningen på en historie mm. Sæt teksten under billedet. Dit verdensbillede Hvilke billeder savnede du, da du så diasserien, i forhold til dit billede af verden? Ville du fremhæve nogle sider og neddæmpe andre? Var der noget provokerende eller overflødigt i billedvalget? Sæt billeder på dine egne valg ved at finde billeder, som du savnede. Du kan gå på jagt i billeder i aviser, magasiner, blade og på nettet. Vælg fem billeder, som passer bedst til de fem vigtigste spørgsmål eller temaer, du synes, verden står overfor. Hvis du savner billeder til dine valg, kan du gå på billedjagt andre steder. Fortæl gruppen eller klassen om dine overvejelser og valg. Kan en diskussion med klassen føre frem til spørgsmål, I kunne tænke jeg at arbejde med ? Kan klassen diskutere sig frem til i fællesskab at udvælge de tre vigtigste spørgsmål og finde billeder, som relaterer sig til emnerne og lave oplæg for naboklassen om dem eller for forældrene. Hvor I alverden har I været - eller kender nogen, der har været? Med udgangspunkt i diasseriens billeder fra de forskellige kontinenter og lande kan eleverne prøve at finde frem til, hvor de selv har været, har hørt om gennem familie, venner, medier eller på anden måde kender til af lande og steder i verden. Hver gruppe eller par udstyres med et verdenskort og går i gang med at prikke sig ind på kortet for at markere kendte steder. Grupperne fremlægger deres kort, og alle prikker samles på et fælles kort. Hvor er der flest prikker - og hvad skyldes det: Kendt turistland, ofte i medierne..? Hvor er der hvide områder på verdenskortet - og hvorfor? Kan øvelsen give ideer til områder, spørgsmål eller problemstillinger, det kan være spændende at arbejde med? Denne øvelse kan kombineres med stamtræer med særligt fokus på den geografiske del. Hver elev finder frem til sit stamtræ med familien, og skriver tre små historier fra familiens fortid. Hvis grene af familien eller hele familien kommer fra andre egne af landet eller andre lande vælges historier herfra - husk årstal. Sæt nåle i de forskellige dele af Danmark, elevernes historie stammer fra, træk en tråd fra nålen til de små historier, der sættes op uden for kortet. Gør det samme med et Europakort til de europæiske historier og til historier, der kommer uden for Europa, benyttes et verdenskort En mulig vinkel på denne øvelse er, at tage fat på Danmarks eller de andre landes historie på det tidspunkt, elevhistorierne omhandler. Var der fx nogle særlige historiske årsager til, at familien flyttede fra en egn eller et land? Hvordan er forholdene i dag? Findes der tilsvarende problemer i andre lande? Tag de tematiske briller på I det følgende er der en række temaer, som var med i overvejelserne, da billederne blev udvalgt: Miljø: ørken, erosion, energi, regnskov, forurening, jord, vand, luft, forbrug Produktion : landbrug, fiskeri, industri, hjemmeindustri, kunsthåndværk Kultur: dans, musikinstrumenter, drama, masker, religiøse ceremonier Overgangsriter: fødsel, initiering, bryllup, død Handel og økonomi, transport, Infrastruktur Boligformer: land, by, forskellige kulturer og leveniveauer Befolkningsforhold og levevilkår: kvinder, sundhed/sygdom, arbejdsforhold, uddannelse, forskellige etniske grupper, professioner, aldersgrupper etc. Kommunikation: edb, radio, tv, reklamer, aviser Menneskerettigheder, konflikter, krig/fred, forfølgelse af mindretal Flygtninge indvandrere Udviklingsbistand Man kan gå efter et bestemt tema, fordi man synes temaet er interessant eller gå efter de mest fængende billeder og prøve at tematisere dem bagefter. Lad klassen tage forskellige temabriller på og sæt små sedler med temanavne under billederne. Det vil vise klassen, at forskellige billeder kan forbindes under et fælles tema, men og så vise, at et billede kan indeholde flere temaer. Øvelsen kan således være udgangspunkt for en samtale i klassen om forskellige betydninger, vinkler, fortolkninger og associationer, som er mulige, når man arbejder med billeder. Sæt musik til en billedserie, I selv vælger ud. Diskuter hvordan lyden kan bruges til at fremhæve, understrege etc. Find alle de billeder, hvor der er børn på - hvad sker der i deres liv? Hvad er der af forskelle og ligheder i situationerne og i deres vilkår, som du kan aflæse dem? Vælg et billede og skrive en historie om personerne og/eller situationen på billedet. Du kan skrive et brev eller tegne en tegning til en af personerne på brevet. Vælg en serie af hverdagsbilleder - hvad ligner jeres hverdag, hvad er anderledes? følg de globale spor i den danske verden. Vælg billeder af konflikter - hvilke typer, kan I finde - hvad er årsager og virkninger? Vælg billeder til en collage ud fra et tema som fx kultur. ideen kan bruges til alle temaer. I det følgende er eksemplet kultur og med en dansk vinkel. Collagerne kan bruges til at drøfte hvad kultur er for en størrelse. Vi taler om, at nogen kommer fra en anden kultur. Hvordan kommer det til udtryk? Brug collagerne til en øvelse om dansk kultur for at vise, hvor vanskeligt det er at tale om et sådant begreb. Hvilke billeder vil hver enkelt opfatte som en del af en dansk kultur? Øvelsen kan gå i flere retninger ved at tilføje: Hvilke billeder skal med for at dække alle de opfattelser af eller eksempler på kultur, der findes i Danmark? Hvilke billeder hører til det, der er fælles for dansk kultur? Associationsøvelsen kan også indgå uden billeder ved at skrive ordet kultur på midten af et karton (et til hver gruppe på max. fire elever) og lade eleverne på skift skrive deres associationer til ordet kultur. De kan skrive videre på hinandens associationer. Man kan vælge bagefter, at grupperne sætter en cirkel om de ord, der har med en særlig dansk kultur at gøre eller om ord, der repræsenterer en kultur i Danmark. Hvilket billede ville du bruge i en reklamekampagne til nødhjælp, til udviklingsstøtte mm. - skriv et slogan til billedet. Lad børnene vælge hver ni billeder læg dem op i en diamantform 1-2-3-2-1 under hinanden. Billederne skal give et samlet indtryk af verdens forskellige vegetationsformer, former for bebyggelser, former for vigtigste arbejdsområder, forskellige religiøse udtryk etc. Diamantformen bruges til at værdibestemme billederne, det højest prioriterede øverst og nedefter. Med-og modbilleder Find eksempler inden for billedserien eller gå på jagt i andre billeder. Sæt kontraster op over for hinanden - et eksempel kunne være et sultent barn over for en fed dansker i et fittnes-center. Find eksempler på gamle billeder fra tredjeverdenslande i bøgerne Vilde billeder (se litteraturlisten). Kan I finde billeder i fotoudstillingen eller på cd-rommen, der viser de samme situationer i en anden udgave eller kan stå som modsætning. Med- og modtekster Skriv et digt til et af billederne eller find et digt, som du synes passer til billedet. Find det billede eller to, som indeholder flest modsætninger. Skriv modsætninger op i to spalter over for hinanden. Find et dobbelttydigt billede og skriv henholdsvis en positiv og en negativ tekst Find to forskellige billeder, der ligner hinanden meget. Skriv en tekst og sæt den samme tekst under de to billeder. Tag positiv/negativ-brillerne på Hvilke billeder er overvejende positive eller negative? Sæt plusser og minusser under billederne. Diskuter forskellene. Find et billede, som I er uenige om er fx positivt eller negativt og skriv hver jeres tekst og sæt den under billedet. Se på de positive billeder, I har valgt at sætte plus under. Kan I sætte dem sammen, så de giver jeres billede af verden, som I gerne vil have den skal se ud, hvis I kunne bestemme? Se på de negative billeder, I har valgt at sætte minus under. Hvad skal der til for, at disse billeder kan komme med i jeres positive billede af verden? Diskuter jeres billeder af verden - herunder om I tror, at de mennesker, der er på billederne, opfatter deres situation på samme måde som jer i positiv eller negativ retning. " Hvilket billede, synes du, indeholder flest modsætninger? Beskriv dem. Hænger det sammen? Sæt billeder sammen i en rækkefølge, der kan fortælle om årsag og virkning på en problemstilling. Find dem i udstillingen eller i andre billeder. Sæt billeder sammen til et tema eller en problemstilling. Som du stiller spørgsmål, får du svar Man kan stille mange spørgsmål, men spørgsmål er forskellige og peger mod forskellige typer af svar. I arbejdet med Undredage, som lægger til projektarbejdsformen, har en af fokuspunkterne været at lære eleverne om at stille spørgsmål. Du kan stille spørgsmål, der er beskrivende undersøgende analyserende vurderende Eller i en kombination. Hvis man skal komme mere i dybden med sin undren, skal spørgsmålene indeholde en slags "hvorfor". Det kan være spørgsmål af typen: "Hvad nu hvis..." "Det kan da ikke være rigtigt, at..." "Hvad synes jeg egentlig om, at...og hvorfor?" Læs mere om undredage i CRIT - se litteraturlisten Litteraturliste og links: Billeder på Tværs - en fotosamling til analyse og samtale af Lisa Klöcker og jens Kostrup, Mellemfolkeligt Samvirke 1998 Materialet består af 17 billeder og med mange forskellige ideer til billedarbejde i klassen. Desuden er der en kommenteret litteraturliste, som blandt andet henviser til bøger om billedanalyse: Billedanalyse af Jane Kristensen, Dansklærerforeningen 1989 Billedtid 2 af Jane Kristensen og Jørgen Riber Christensen, Dansklærerforeningen, 1996 Undredage 1, 2 og 3, Jan Jonasson & Lotte Nielsen, CRIT 1/95, 3/96 og 2/97 Dansk Røde Kors: Billedanalyse Linket er: www.redcross.dk/rc/index.html Vilde billeder af Kristian Paludan, Folkekirkens Nødhjælp, 1989 Om hvordan billeder fra tredjeverdenslande har skabt vores forestillinger om den tredje verden, om de billeder opdagelsesrejsende, kolonitiden og turismen har givet os.

.