Aktører i EVAM
EVAM er opbygget som et netværk af skoler, seminarier, amtscentre for
undervisning, en række humanitære organisationer og Statens Pædagogiske
Forsøgscenter. Der er tale om et fælles pilotprojekt, hvor alle bidrager
med deres særlige interesser og vinkler.
Netværket er foreløbig koncentreret i fem regioner spredt ud over landet:
Denne struktur er opstået ved at kombinere to ideer. Vi ville opbygge
et netværk af skoler og undervisningsinstitutioner i EVAM-projektet. Samtidig
var flere af initiativtagerne involveret i ICTT2 - et projekt, som arbejder
på at få interkulturel kompetence ind i læreruddannelsen. U-landsorganisationen
Ibis, seminarierne: Ålborg, Århus Dag- og Aften, Odense, Blaagaard og
Vordingborg samt Statens Pædagogiske Forsøgscenter deltager i dette projekt.
Det var derfor nærliggende at koncentrere netværket omkring netop disse
fem seminarier og nogle af deres kontaktskoler samt amtscentrene for undervisning
i de tilsvarende amter.