![]() ![]() ![]() ![]() |
||
|
Materialer
|
Around the World – et flermedialt undervisningsmateriale om børns rettigheder
Around the World er otte tv-programmer, elevbog, cd-rom med spil, info om børns rettigheder og Maria Montells sang ”Børn har ret”, en lærervejledning og denne hjemmeside. I hvert tv-program samt kapitel i elevbogen møder man børn fra udviklingslandene og Danmark, og børnene taler om den samme børnerettighed. Det giver eleverne mulighed for at opleve, at de har ting til fælles med andre børn i verden, men også give indblik i de anderledes vilkår børn i u-landene vokser op under.
Børn har ressourcer trods fattigdom Around the World møder man stærke børn i Guatemala, Bangladesh, Kirgistan, Uganda, Etiopien og Danmark. Det er børn, der har særlige evner og som ofte kæmper for andre børns rettigheder. Alle de portrætterede børn udefra har fået hjælp til selvhjælp i form af skolegang, oplysning om børns rettigheder m.m. i Red Barnets projekter. Around the World viser, at børn i den fattige del af verden har evner, ambitioner og drømme. Nøjagtigt som danske børn. Børnene fra u-landene bliver i Around the World ikke set som ofre, men som mennesker, der har ret til at få deres rettigheder respekteret. Materialet Around the World kan give eleverne en bevidsthed om, at rettigheder ikke bare er noget, som er der, men noget de skal være med til at kæmpe for at bevare - og at børn i u-landene i dag kæmper en hård kamp for at få deres rettigheder respekteret.
Hvordan kan Around the World bruges i undervisning? Materialerne er både velegnet til klasseundervisning og til emne- og projektopgaver. Man kan godt bruge de enkelte dele af materialet hver for sig, men det er tænkt, skrevet og produceret som en helhed og med vægt på at udnytte de forskellige mediers styrker. Lærervejledningen giver udførlig anvisninger til hvordan materialet kan anvendes samt har en lang række opgaver og kopiark. Elevbog med indlagt cd-rom, lærervejledningen samt de otte tv-programmer på videokassetter kan bestilles under Materialer på www.alinea.dk
Around the World er produceret af Easy Film, Alinea og Red Barnet
Se mere på www.redbarnet.dk/aroundtheworld |
|
. |
||